Dna-analyser afslører familiemønsteret

Da først mumiernes dna var isoleret, var det ret simpelt at sammenligne Y-kromosomerne hos Amenophis 3., mumien fra KV55 og Tut­ankh­amon og konstatere, at de faktisk var i familie­. (Beslægtede mænd har samme dna-mønster i deres Y-kromosom, eftersom denne del af mandens genom nedarves direkte fra faderen). Men der skulle en mere avanceret form for genetisk fingeraftryk til for at afkode, præcis hvordan de var i familie med hinanden.

9. september 2010

Da først mumiernes dna var isoleret, var det ret simpelt at sammenligne Y-kromosomerne hos Amenophis 3., mumien fra KV55 og Tutankhamon og konstatere, at de faktisk var i familie. (Beslægtede mænd har samme dna-mønster i deres Y-kromosom, eftersom denne del af mandens genom nedarves direkte fra faderen). Men der skulle en mere avanceret form for genetisk fingeraftryk til for at afkode, præcis hvordan de var i familie med hinanden. Langs kromosomerne i vores genom er der bestemte kendte områder, hvor bogstaverne i dna-mønstret – de A’er, T’er, G’er og C’er, vores genetiske kode er skrevet med – varierer meget fra person til person. Disse variationer bliver til forskellige antal gentagne sekvenser af de samme få bogstaver. Hvor en person måske har en bogstavsekvens, der gentages f.eks. ti gange, kan en anden, ubeslægtet person have samme sekvens 15 gange, en tredje 20 gange og så videre. Hvis ti af disse yderst varierende områder stemmer overens i to forskellige dna-prøver, konkluderer det amerikanske forbundspoliti, FBI, at dna’et stammer fra én og samme person.

Når det ikke gælder om at opklare en forbrydelse, men om at genforene familiemedlemmer, der blev skilt fra hinanden for 3300 år siden, kræves der ikke helt så høje standarder. Her kunne vi nøjes med at sammenligne otte af disse varierende områder for at kunne fastslå med en sandsynlighed på over 99,99 %, at Amenophis 3. var far til mumien i KV55, som igen var far til Tutankhamon.

Nu vidste vi, at vi havde fundet Tutankhamons far – men vi vidste stadig ikke med sikkerhed, hvem han var. Vores hovedmistænkte var Akhenaton og Smenkhkare. Graven KV55 rummede et lager af ting, som man mener, at Tutankhamon bragte med sig til Theben fra Amarna, hvor Akhenaton (og måske også Smenkhkare) var blevet begravet. Skønt kistens kartoucher – ovale ringe med faraoens navn – var mejslet væk, var der stadig tilnavne på kisten, som kun forbindes med Akhenaton selv. Men det var ikke alt, der pegede på Akhenaton. De fleste retsmedicinske analyser havde konkluderet, at liget indeni var en mand, der ikke blev mere end 25 – for ung til at være Akhenaton, som så vidt vides fik to døtre, før han begyndte sin 17 år lange regeringstid. De fleste forskere mente derfor, at mumien måtte være den gådefulde farao Smenkhkare.

Så blev et nyt vidne kaldt ind for at hjælpe med at opklare mysteriet. Mumien af den såkaldte Ældre Dame (KV35EL) er smuk selv i døden med langt rødligt hår, der falder ned over skuldrene. Et hårstrå var tidligere blevet matchet med en hårlok, der var begravet i den inderste af nogle miniaturekister i Tutankhamons grav. Miniaturekisten bar indskriften dronning Teje – Amenophis 3.s hustru og Akhenatons mor. Ved at sammenligne Den Ældre Dames dna med dna fra mumierne af Tejes forældre, som vi kender, nemlig Yuya og Tuyu, fik vi bekræftet, at Den Ældre Dame rent faktisk var Teje. Nu kunne hun så vidne om, hvorvidt KV55-mumien virkelig var hendes søn.

Til vores store glæde bekræftede deres dna slægtskabet. Nye CT-scanninger af mumien fra KV55 afslørede også en aldersbetinget nedbrydning af rygsøjlen og slidgigt i knæene og benene. Det så ud til, at han snarere var død i en alder af 40 end 25, som man oprindelig troede. Da denne aldersforskel var opklaret, kunne vi konkludere, at KV55-mumien, som er søn af Amenophis 3. og Teje samt far til Tutankhamon, efter al sandsynlighed er Akhenaton. (Eftersom vi ved så lidt om Smenkhkare, kan vi dog ikke udelukke ham helt).

Vores nye CT-scanning af mumierne begravede også forestillingen om, at familien led af en arvelig sygdom, såsom Marfans syndrom, der ville kunne forklare de lange ansigter og den feminine fremtoning, som ses i kunsten fra Amarna-perioden. Den slags sygdom var der ingen spor af. De androgyne afbildninger af Akhenaton må i stedet være en stilistisk afspejling af hans identifikation med guden Aton, der var både mandlig og kvindelig og kilde til alt liv.

Og hvad med Tutankhamons mor? Til vores overraskelse stemte dna’et fra den såkaldte Yngre Dame (KV35YL), som lå ved siden af Teje i sidekammeret i KV35, overens med drengekongens. Og det var endnu en overraskelse, at hendes dna viste, at hun var datter af Amenophis 3. og Teje ligesom Akhenaton. Altså fik Akhenaton en søn med sin egen søster – den senere drengekonge Tutankhamon.

Efter den opdagelse ved vi nu, at det er usandsynligt, at det var en af Akhenatons kendte hustruer, Nefertiti eller Kiya, der var mor til Tutankhamon, eftersom der ikke er noget i de historiske optegnelser, der tyder på, at nogen af dem skulle være helsøstre til ham. Vi kender navnene på fem døtre af Amenophis 3. og Teje, men vi får nok aldrig at vide, hvem af Akhenatons søstre, der fødte hans søn. For mig er det dog mindre vigtigt at kende hendes navn end oplysningen om hendes forhold til sin bror. Incest var ikke usædvanligt blandt de kongelige i oldtidens Egypten. Men i dette tilfælde tror jeg, at det var kilden til deres søns tidlige død.

Måske er du interesseret i ...

Læs også