La Belle Seine: Floden tilbage i bybilledet

I 1960’erne sendte den daværende franske premierminister, Georges Pompidou, Seinen til tælling, da han etablerede en motortrafikvej på begge sider af floden.

30. juni 2014 af Cathy Newman

Seinen omringet af trafik

I 1960’erne sendte den daværende franske premierminister, Georges Pompidou, Seinen til tælling, da han etablerede en motortrafikvej på begge sider af floden. “Paris må tilpasse sig bilerne,” erklærede han, som var det den naturligste sag i verden.

Men i virkeligheden blev byen Paris adskilt fra floden allerede i 1700-tallet. Indtil da var flodbredden et vibrerende centrum for handel og sociale udfoldelser, forklarer historiker Isabelle Backouche. Efter 1750 begyndte den kongelige forvaltning og bystyret at rydde ud i de mange markeder, flydende vaskerier og værksteder langs floden for at skabe bedre forhold for søfarten. De høje bredder, som blev etableret i 1800-tallet, cementerede afstanden. “Floden forandrede sig fra et levende sted til et museum uden forbindelse til parisernes hverdag,” siger Isabelle Backouche.

Får og bycykler

Vi spoler tiden frem til 2013 og den socialistiske borgmester Bertrand Delanoë, der ud over Paris Plages har taget initiativ til bycykler, dele- elbiler og et pilotprojekt med fire får, der agerer græsslåmaskine ved byarkivet.

I juni 2013 lukkede Bertrand Delanoë knap 2,5 km af motortrafikvejen på Seinens venstre bred af og åbnede Les Berges – et rekreativt område langs floden med flydende haver, restauranter og legepladser. “Al bilosen er forsvundet, og der er skabt et udendørs miljø, hvor alle kan … nyde livet,” bekendtgjorde han begejstret.

Paris handler ikke om fornøjelse

Det var dog ikke alle, der var lige begejstrede. “Jeg var imod,” siger borgmester Rachida Dati fra det velhavende 7. arrondissement. Rachida Dati er datter af en marokkansk murer og er blevet en udbryder, der har placeret sig solidt på den politiske højrefløj.

Hun ser trodsig ud, som hun sidder der bag sit skrivebord på rådhuset fra 1600-tallet klædt i stramme jeans, kort sort jakke og tårnhøje hæle. “Les Berges kostede 40 millioner euro (300 millioner kr., red.),” siger hun. “Vi kunne måske i stedet have gjort noget for de 27.000 børn, der ikke kan komme i vuggestue, eller have brugt pengene på offentlig transport. Tre fjerdedele af alle parisere bruger metroen, men der har ikke været investeret i dens infrastruktur i årevis.” Gør det nye initiativ ikke livet i Paris mere behageligt? “Paris handler ikke om fornøjelser. Vi har brug for at arbejde.”

Forvandlet bybillede

På den forvandlede flodbred foran Musée d’Orsay ser mange nu alligevel ud til at være godt fornøjede. “Vi er parisere, men det føles ikke, som om vi er i Paris,” siger kosmetolog Bertine Pakap begejstret. Hun bor i Batignolles i det ydre Paris. Hun er kommet til Les Berges til et familiearrangement.

Hendes datter Elohina er fuldstændigt opslugt af to mimere, mens hendes mor ser til fra et af de opstillede borde. “Vi kommer normalt ikke i så fine kvarterer,” siger hun. “De er nærmest utilgængelige for os. Nu er det mere demokratisk. Og gratis – vi kan more os uden at skulle have penge op af lommen.”

Artikelserie:

La Belle Seine Seinen er meget mere end en flod. Seinen er en handelsåre, en kilde til kunstnerisk inspiration og en drømmeagtig kulisse.

I artikelserien 'La Belle Seine' kan du tage med på en rejse til Paris og møde de mennesker, der har deres dagligdag omkring Seinen.

Måske er du interesseret i ...

Læs også