Kold plet bliver Kasakhstans nye hovedstad

Ligesom 1700-tallets tsar Peter den Store gjorde krav på et sumpet landområde ud til Østersøen og grundlagde Sankt Petersborg – de russiske kejseres hovedsæde – udvalgte præsidenten også en afsides plet, hvor han plantede det nye Kasakhstans flag. Og det selv om den hidtidige hovedstad, Almaty, er en dejlig by med et behageligt, tempereret klima, som kun få ud over præsidenten selv havde lyst til at forlade.

24. februar 2012

Men i slutningen af 1997 flyttede regeringen officielt til det kolde, vindblæste Akmola ude på den træløse, centralasiatiske steppe næsten 1000 km mod nord. Byen blev omdøbt til Astana – det kasakhiske ord for “hovedstad”. Navneforandringen fejres hvert år den 6. juli på Astana-dagen, der falder sammen med præsident Nasarbajevs fødselsdag.

Kasakhstan er rig på olie og andre mineralressourcer, og landet har brugt milliarder på den nye hovedstad og inviteret nogle af verdens førende arkitekter til at bruge Isjim-flodens venstre bred som udstillingsvindue for deres værker. Floden adskiller den administrative “nye by” fra det ældre, hovedsageligt sovjetiske distrikt på højre bred.

Resultaterne er vidt forskellige og visuelt interessante, selv om de bestemt ikke falder i alles smag.

Men hvad enten man kan lide det eller ej, er Astana kommet for at blive, og befolkningstallet er på 10 år vokset fra 300.000 til over 700.000. Hen ad vejen har byen udviklet sig til en reklamesøjle for kasakhisk nationalisme og ambitioner.

Andre hovedstæder har fulgt det samme spor, deriblandt – naturligvis – Sankt Petersborg, som Fjodor Dostojevskij engang beskrev som “den mest projekterede og bevidst anlagte by på hele jordkloden”. Beskrivelsen var ikke positivt ment, men den russiske storby endte alligevel med at få sit helt eget blomstrende liv. Vil det mon også blive tilfældet med Astana?

Måske er du interesseret i ...

Læs også