Hvorfor Fuling?

Fuling ligger på det sted, hvor Chang flyder sammen med Wu-floden, og i midten af 1990’erne virkede den søvnig og isoleret. Der var hverken hovedvej eller jernbane, og Chang-færgerne var syv timer om at nå til Chongqing, den nærmeste større by. Udlændinge var der ingen af – hvis jeg spiste frokost inde i byen, samlede der sig tit et opløb på 30 mennesker. Byen havde én rulletrappe, én natklub og ingen lyskryds. Jeg kendte ingen, der havde bil.

6. marts 2013

Fuling ligger på det sted, hvor Chang flyder sammen med Wu-floden, og i midten af 1990’erne virkede den søvnig og isoleret. Der var hverken hovedvej eller jernbane, og Chang-færgerne var syv timer om at nå til Chongqing, den nærmeste større by. Udlændinge var der ingen af – hvis jeg spiste frokost inde i byen, samlede der sig tit et opløb på 30 mennesker. Byen havde én rulletrappe, én natklub og ingen lyskryds. Jeg kendte ingen, der havde bil. Der fandtes to mobiltelefoner på seminariet, og alle vidste, hvem de tilhørte: partisekretæren, den højeste repræsentant for den stedlige afdeling af kommunistpartiet, og en billedkunstlærer, der havde taget et banebrydende spring ind i det private erhvervsliv.

Dengang kunne Fulings lærerseminarium kun tilbyde treårige uddannelser, hvilket placerede det tæt på bunden af det højere uddannelsessystem i Kina. Men mine studerende var taknemmelige for at få muligheden. De kom næsten alle fra landet, hvor der ikke var den store tradition for uddannelse. Mange af deres forældre var analfabeter. Alligevel valgte de engelsk som hovedfag – et bemærkelsesværdigt skridt i et land, der havde været afsondret fra omverdenen i store dele af det 20. århundrede. Deres skriftlige opgaver vidnede om ubemærkethed og fattigdom, men de indeholdt også en god portion håb: "Min hjemby er ikke berømt, for der er ikke nogen berømte ting og produkter og mennesker, og der er ingen berømte steder. Min hjemby mangler personer med dygtighed … Jeg vil være lærer, jeg vil gøre mit bedste for at gøre mange mennesker dygtige."

"Et gammelt kinesisk mundheld siger, at hund elsker hjem, selv om det er fattigt. Søn elsker mor, selv om hun er grim. Sådan vores følelse. I dag arbejder vi hårdt, og i morgen vil vi gøre, hvad vi kan for vores land."

Mine studerende lærte mig meget, blandt andet hvad det betød at komme fra landet, hvor det store flertal af kinesere boede i begyndelsen af reformprocessen. Siden da er omkring 155 millioner mennesker flyttet til de store byer, og mine studerende skrev bevægende beretninger om familiemedlemmer, der sloges med omstillingen. De lærte mig også, hvor komplekst begrebet fattigdom var i Kina. Mine studerende havde ikke mange penge, men de var optimistiske og havde muligheder. Byen Fuling var også svær at definere. De Tre Slugters Dæmning kunne aldrig være blevet ført ud i livet i et virkelig fattigt land. Ifølge de kinesiske myndigheder løb investeringerne op i 188 milliarder kr., men uofficielt var beløbet betydeligt større.

Måske er du interesseret i ...

Læs også