Glemt sprog opdaget i Indien

Lingvister har opdaget et skjult sprog hos en isoleret bjergstamme i et område i det nordøstlige Indien, der anses for at være et "sort hul" i udforskningen af sprog.

I landsbyen Kichang i Indien mente denne mor og andre, der taler koro, at koro-sproget er en dialekt af et andet sprog, der tales i området.
Chris Rainier, National Geographic
I landsbyen Kichang i Indien mente denne mor og andre, der taler koro, at koro-sproget er en dialekt af et andet sprog, der tales i området.

Det nye sprog, koro, tales af omkring 1000 mennesker i Arunachal Pradesh, en delstat, der på grund af stramme indrejseregler ikke findes mange lingvistiske oplysninger om, siger lingvisterne bag opdagelsen.

Koro tilhører den tibeto-burmesiske sprogfamilie, der omfatter 400 sprog, heriblandt tibetansk og burmesisk. Der findes omkring 150 tibeto-burmesiske sprog i Indien, men et hold fra National Geographic Societys sprogprojekt Enduring Voices Project opdagede, at koro skilte sig ud fra alle andre sprog i familien.

Lingvisterne stødte tilfældigt på sproget i 2008, mens de var ved at undersøge to andre ret ukendte sprog – aka og miji – der tales i et enkelt lille område.

Mens de lyttede til disse sprog, opdagede forskerne et tredje sprog, koro.

"Det her er et sprog, der hidtil er udokumenteret, og som slet ikke har været anerkendt eller registreret," siger forsker Gregory Anderson, der er leder af Living Tongues-instituttet for truede sprog.

Derudover kan det nyopdagede koro-sprog være i fare: Kun omkring 800 mennesker taler sproget. De fleste af dem er over 20 år, og sproget har ikke været skrevet ned, bemærker Gregory Anderson.

Nyopdaget sprog i en klasse for sig

Holdet klatrede op ad stejle bjergskråninger og tog bambusflåder i brug for at komme til de fjernt beliggende landsbyer, hvor folk lever af at avle grise og dyrke ris og byg.

Mens de gik fra dør til dør blandt de pælebårne bambushytter, optog holdet landsbyboere, der talte det nyopdagede sprog.

Det vides ikke, hvordan koro-stammen, der tæller mellem 800 og 1200 mennesker, er kommet til at leve som en understamme af aka-stammen, der har 10.000 medlemmer.

Men det var tydeligt for holdet, at koro adskiller sig meget fra aka.

Eksempelvis er lydene i koro-sproget helt anderledes, og det samme gælder den måde, lyde kombineres på for at danne ord. Ord og sætninger bygges også anderledes op på koro.

Aka-ordet for "bjerg" er f.eks. "phù", mens det på koro hedder "nggõ". Aka-talende kalder en gris for "vo", mens folk, der taler koro, siger "lele". Grupperne deler omkring 9 % af deres ordforråd.

"Koro kan næsten ikke lyde mere forskelligt fra aka," skriver lingvist K. David Harrison fra Swarthmore College i USA i sin nye bog The Last Speakers. Lingvisten er også medlem af National Geographic Society.

"De lyder lige så forskellige som f.eks. engelsk og japansk."

Sprogforskel nedtonet

Selv om de mangler et fælles sprog, hævder folk, der taler henholdsvis koro og aka, at der ikke er forskel på dem, bemærker K. David Harrison.

Det er meget usædvanligt, at to integrerede grupper, der ikke anerkender en indbyrdes etnisk forskel, samtidig kan have hver sit sprog, bemærker Gregory Anderson fra Living Tongues Institute.

I de fleste tilfælde vil det mindste sprog i et sådant forhold tabe terræn til det større sprog og med tiden dø ud – eller den mindre gruppe vil holde fast i sit sprog ved at forsvare sin egen identitet.

Men i aka- og koro-landsbyerne, der ligger i skyggen af Indiens omstridte grænse til Kina, insisterer alle på, at stammen og understammen er den samme bortset fra en lille forskel i dialekt.

"De lokale nedtoner sprogforskellen," siger K. David Harrison fra Swarthmore College. Sammen med Ganesh Murmu fra Ranchi University i Indien har han hjulpet Gregory Anderson med hans forskning. "Men de er fuldstændig forskellige."

"Vigtig opgave" at finde oprindelsen til koro

"Lingvistisk er det en vigtig opgave at opspore deres gådefulde oprindelse," siger Gregory Anderson fra Living Tongues Institute. Han vil beskrive opdagelsen af koro i en kommende udgave af tidsskriftet Indian Linguistics.

"Hvornår blev koroerne opslugt af akaerne, og hvordan skete det? Vores vigtigste opgave er at få noget brugbar dokumentation ud i det faglige miljø, så specialister i andre tibeto-burmesiske sprog kan give deres bud."

K.V. Subbarao, der er professor ved centret for anvendt lingvistik og oversættelse på University of Hyderabad i Indien, siger, at koros egenart er et "interessant tilfælde".

"Det er meget tænkeligt, at to levende samfund kan eksistere sammen og stadig bevare deres egne sprog," siger K.V. Subbarao, der ikke har deltaget i forskningen.

"Men det er usædvanligt, at de benægter en forskel – den mindre gruppe insisterer som regel på at være anderledes."

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic.

Tilmeld og modtag hver uge:

  • De flotteste billeder
  • De bedste artikler
  • Ugens quiz

Nyt blad: Pak sammen, T. rex

Abonnement: I blad nr. 10 / 2014 kan du læse om giganten Spinosaurus, som var det største og drabeligste rovdyr på kloden. Større end Tyrannosaurus rex...

Fotokonkurrence: Deltag her

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet. Temaet er Aften- og nattebilleder.

Illustreret Videnskab
Historie
National Geographic

Copyright © 2009 Bonnier Publications