Lohar-folket: De fortabte Nomader

Indiens 80 millioner omvandrende folk har kun få rettigheder og er ofte ringere stillet end selv de kasteløse.

12-årige Vijay Nath viser sin harmløse sandboa frem i en fåreavlerlejr i Gujarat. Hans familie holder udkig efter politiet. Det har været forbudt at tæmme slanger siden 1972.
Steve McCurry
12-årige Vijay Nath viser sin harmløse sandboa frem i en fåreavlerlejr i Gujarat. Hans familie holder udkig efter politiet. Det har været forbudt at tæmme slanger siden 1972.

I deres storhedstid smedede lohar-folket våben til hindu-konger. I dag slår grovsmedene lejr i udkanten af små indiske landsbyer og laver simple ting af skrotmetal. En varm februardag i 2008 ankommer jeg til sådan en lejr i delstaten Rajasthan i det nordvestlige Indien. Jeg har sæbestykker med, der skal lette den første kontakt. Men når jeg nærmer mig, bliver jeg omringet af mænd, kvinder og børn, som tager min taske og river den i stumper og stykker, mens sæben ryger ud på jorden. Derefter følger en malstrøm af eder og tumult.

En så desperat adfærd tyder på, at der er meget at fortælle om nomaderne, som har vandret omkring på subkontinentet i hundreder eller i nogle tilfælde tusinder af år. Gadulia lohar, eller lohar-folket, hører til de bedst kendte. Nogle er hyrder. Det gælder f.eks. rabari-folket, som er berømt i hele det vestlige Indien for deres kameler og store turbaner. Andre er jægere og samlere. Nogle er i servicebranchen, f.eks. salthandlere, spåfolk, tryllekunstnere og ayurvediske healere. Og nogle er jonglører, akrobater, historiefortællere, slangetæmmere, dyredoktorer, tatovører eller kurvemagere. I alt har antropologer klassificeret ca. 500 forskellige nomadefolk i Indien, eller omkring 80 millioner mennesker svarende til ca. 7 % af landets befolkning på over en milliard mennesker.

Nomaderne var engang en del af hovedstrømmen i den indiske befolkning. De levede i fredelig sameksistens med de landsbyboere, som befandt sig på deres årlige trækrute. Men i det 19. århundrede ændrede holdningerne sig. Britiske administratorer omtalte dem som vagabonder og kriminelle og lagde kimen til fordomme, som overlevede kolonistyret. I det Indien, som i dag gennemgår en hastig modernisering med callcentre og mærkevarefikserede unge, er der ikke megen brug for kedelflikkere eller bjørnedomptører, og de omvandrende kvægavlere er på vej til at tabe kampen mod industrialisering og urbanisering. Nomaderne er splittet op af kastedeling, sprog og geografisk tilhørsforhold, bliver ignoreret af politikerne, og i modsætning til andre undertrykte grupper har de ikke haft megen gavn af velfærdsordninger.

I Indien er det problematisk bare at definere begrebet “nomade”. Mange befolkningsgrupper, som tidligere klart passede ind i kategorien, har stuvet sig sammen i slumområder. Men det indiske samfund er fortsat stift inddelt i lag, hvor den kaste, man fødes ind i, ofte bestemmer ens skæbne. Så hvad enten de vandrer omkring eller ikke, er Indiens nomader forenet af en fortid med fattigdom og udelukkelse, som fortsætter i dag. Det er måske den største menneskerettighedskrise, man aldrig har hørt om.

For de få, som har taget nomadernes sag op, ligger en stor del af løsningen i at give dem tag over hovedet eller i det mindste en adresse, som ville gøre det lettere for dem at opnå velfærdsydelser og få deres børn i skole. Men sådan en indsats har mødt heftig modstand fra landsbyboere og lokalpolitikere, der betragter de omvandrende folk som forhutlede fremmede. Og ud over de praktiske forhindringer rejser der sig et større spørgsmål: Er nomaderne nødt til at holde op med at være det, de er, for at overleve?

Fotokonkurrence: Deltag her

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.

Nyt blad: Før Stonehenge

Abonnement: I blad nr. 8 / 2014 kan du læse om et nyt fund på Orkneyøerne, der har forbløffet arkæologerne.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic.

Tilmeld og modtag hver uge:

  • De flotteste billeder
  • De bedste artikler
  • Ugens quiz

Illustreret Videnskab
Historie
National Geographic

Copyright © 2009 Bonnier Publications