Vandretur der blev våd og iskold

To forskere var 36 timer om at gå 1,6 km gennem iskoldt vand. Læs her hvordan de klarede det.

15. januar 2014

Min kollega og jeg vandrede fra ækvator til sydspidsen af Sydamerika for at lære hemmeligheden bag et bæredygtigt liv fra folk, der har levet af jorden i generationer. Lige syd for Santiago i Chile var der enorme snedækkede landskaber, som vi var nødt til at krydse for at komme videre.

Smeltesne, aske og vindstød

Vi vandrede i en uge over sneens hårde isskorpe og faldt ofte igennem, fordi den var ved at smelte. På den anden side af sneen var jorden i stedet dækket af fin aske. Når der kom et pludseligt vindstød, måtte vi vikle vores skjorter om ansigtet for at undgå at indånde det.?

Ingen vandrestier

Endelig nåede vi Laguna de la Invernada. Ifølge kortet - og nogle lokale - skulle der være vandrestier rundt om søen, men vandstanden var steget, så søen var helt omgivet af klipper. Bjergbestigning var for besværligt, så vi fandt tilbage til et fladt område langs søen, pakkede vores udstyr, så det var vandtæt, og hoppede i.

Nedkøling

Vi trak os selv af sted langs med klippesiden i vand, der var 1 °C. I løbet af få minutter satte følelsesløsheden ind. Efter et blindt hjørne havde vi heldet med os: Der havde været et stenskred, så vi kunne komme op af vandet. Vinden blæste med 30 km/t., og luften var omkring 10 °C. Jeg begyndte at ryste ukontrolleret - sikkert på grund af nedkøling. For at få varmen blev vi i soveposerne i to timer og lavede te af vand fra søen. Alt, hvad vi havde at spise, var en dåse tun til deling. Vi tændte for vores walkie-talkier og kaldte på hjælp. Ingen svarede.

1,6 km på 36 timer

Vi var nødt til at fortsætte. Vi lavede en arbejdsrutine: ned i vandet i 5-10 minutter og op igen i et par timer for at varme os. 36 timer senere nåede vi over på den anden side – og havde tilbagelagt mindre end 1,6 km.

Gregg Treinish

Udnævnt til banebrydende forsker af National Geographic.

Hvert år udnævner og støtter National geographic et hold unge banebrydende forskere for at anerkende deres inspirerende arbejde og hjælpe dem på vej tidligt i deres karriere.

Ekspertise Eventyrer

Sted Chile

Måske er du interesseret i ...

Læs også