Opdagelsen af Nilens kilde udløste bitter fjendskab

Visse opdagelser er måske blevet større og endnu mere epokegørende på grund af ydre omstændigheder. I midten af det 19. århundrede var Nilens kilder en af de store udfordringer for opdagelsesrejsende, og Østafrika et af de store, endnu ukendte pletter på verdenskortet. Frygtindgydende tropesygdomme, uvejsomme sumpområder og fjendtlige lokale stammer lå i vejen, og gjorde det i sig selv til noget af en bedrift at rejse i området.

25. juli 2013

Visse opdagelser er måske blevet større og endnu mere epokegørende på grund af ydre omstændigheder.

I midten af det 19. århundrede var Nilens kilder en af de store udfordringer for opdagelsesrejsende, og Østafrika et af de store, endnu ukendte pletter på verdenskortet. Frygtindgydende tropesygdomme, uvejsomme sumpområder og fjendtlige lokale stammer lå i vejen, og gjorde det i sig selv til noget af en bedrift at rejse i området.

Så sent som i 1856 vidste man ikke stort mere om Nilens kilder end oldtidens græske videnskabsmand, Ptolemæus, der i år 150 skrev, at floden udsprang af to store søer i kontinentets indre. Det år besluttede Det Kongelige Geografiske Selskab i London at mysteriet måtte løses, og det resulterede i den første ekspedition med to mænd i spidsen.

Den alvorlige løjtnant Richard Burton var et fund. Han havde tidligere vist sin duelighed, og et ukueligt mod og en evne til at finde utraditionelle løsninger gjorde ham til den fødte leder. Som partner valgte Burton selv en anden militærmand, John Hanning Speke. Denne syntes ideel. Fra rejser i Himalaya havde stor stor erfaring i indsamling af botaniske og zoologiske prøver, og han vidste også en del om korttegning.

De to supplerede hinanden, og alt tegnede godt. Men deres personligheder kolliderede. Burton var den udadvendte levemand, der talte et utal af sprog og var god til mennesker, og Speke den stilfærdige type. Og så var de lige ambitiøse. Så der gik ikke længe inden forholdet udviklede sig til bittert fjendskab. Andre store navne som David Livingstone og Henry Stanley kom ind over, og dermed kom intrigerne til at skabe avisoverskrifter, hvilket gjorde jagten på Nilens kilder til en celeber sag.

Det endte med at Speke nåede alene frem til Viktoriasøen og navngav den, mens Burton opdagede Tangaynikasøen, og selv da skændtes de to om, hvis sø var Nilens egentlige kilde.

Måske er du interesseret i ...

Læs også