Middel mod skørbug opdaget og glemt flere gange

Det har altid været farligt at være opdagelsesrejsende. Ukendte sygdomme, vilde indfødte, storme, isskruninger og farlige kyster har gennem tiderne krævet adskillige menneskeliv, og mange ekspeditioner er gennem historien forsvundet sporløst. Men gennem århundreder var lange sørejser ledsaget af en anden, stille dræber, der på mange måder satte en naturlig grænse for rejsens længde.

25. juli 2013

Det har altid været farligt at være opdagelsesrejsende. Ukendte sygdomme, vilde indfødte, storme, isskruninger og farlige kyster har gennem tiderne krævet adskillige menneskeliv, og mange ekspeditioner er gennem historien forsvundet sporløst. Men gennem århundreder var lange sørejser ledsaget af en anden, stille dræber, der på mange måder satte en naturlig grænse for rejsens længde.

Efter fire til syv måneder på søen begyndte symptomerne at vise sig. Hudblødninger, manglende appetit, vægttab, træthed – tænderne begyndte at falde ud, og så døde søfolkene. Jonathan Lamb skrev, at i 1499 mistede Vasco da Gama 116 af en besætning på 170, og i 1520 omkom 208 af Magellans 230 folk. For hovedpartens vedkommende var dødsårsagen skørbug.

I 1740 stod en engelsk flåde på otte skibe ud fra Portsmouth. Kommandanten var George Anson, og hensigten var at bemægtige sig nogle af de spanske besiddelser i Sydamerika. Det blev til en jordomsejling. De fik generet spanierne undervejs, men rejsen kom til at stå som en eklatant katastrofe: ved hjemkomsten i 1744 var kun 188 af den oprindelige besætning på 1.854 mand i live. Igen havde skørbugen hærget.

Det fik den skotske læge James Lind til at tænke. Han lagde mærke til at dødeligheden på engelske skibe var større end på franske og navnlig spanske. Videnskaben kendte ikke til vitaminer på det tidspunkt, men doktor Lind havde hørt andre anbefale citrusfrugter som et godt middel mod skørbug. Han fandt derfor 12 skørbugsramte søfolk, og inddelte dem i seks tomandshold. Et af holdene fik citroner og appelsiner, og de andre ting som cider, eddike og havvand. Hans lager af citrusfrugter slap op efter 5-6 dage, men da var den ene sømand allerede på benene igen og den anden næsten rask, mens de fleste af de andre stadig hang med næbbet.

James Lind konkluderede, at den lavere franske og spanske dødelig måtte skyldes, at de lande jo havde citrusfrugter lige ved hånden. Så efterfølgende blev navnlig citroner (som holder længere) en fast del af skibsprovianteringen, der gjorde sit til at forbedre livskvaliteten på de lange sørejser.

I øvrigt kendte oldtidens egyptere til citrusfrugtens gavnlige virkninger. Men som så meget andet, er midlet mod skørbug en opdagelse, der er gjort flere gange i historien, for så at blive glemt igen.

Måske er du interesseret i ...

Læs også