Kinesere revolutionerede søfart

Når oldtidens egyptere stak til søs, holdt deres både kursen ved hjælp af en styreåre, som blev stukket bagud. Det fungerede nogenlunde, men havde også sine begrænsninger. For eksempel var der grænser for, hvor stort et skib, man kunne håndtere på denne måde.

25. juli 2013

Når oldtidens egyptere stak til søs, holdt deres både kursen ved hjælp af en styreåre, som blev stukket bagud. Det fungerede nogenlunde, men havde også sine begrænsninger. For eksempel var der grænser for, hvor stort et skib, man kunne håndtere på denne måde.

Dette var teknikken i middelhavsområdets søfart langt op i tiden, og imens gjorde kineserene en opdagelse, der for alvor gjorde det muligt at drage på langtur med større skibe. Arkæologer har fundet en skibsmodel i ler, hvor man tydeligt ser et rigtigt ror. Den stammer fra det 1. århundrede f.Kr. Der er tale om særligt ror, der kan sænkes og hæves, så det ikke bliver flået af, når skibet kommer ind på lavt vand. Men ikke desto mindre er det et rigtigt ror, der har fungeret langt bedre end styreåren.

Det er også denne type ror, der omtales i de tidligste europæiske kilder. Der kan vi forstå, at teknikken kom til Europa omkring 1180, og det skabte en af forudsætningerne for bl.a. Columbus og Vasco da Gamas lange sørejser. Men inden da var kineserne allerede kommet langt. De byggede ror, der var flere gange højere end et menneske, og med skibe af den størrelse opdagede de Australien og dyrkede handel med Indonesien og Filippinerne. De blev også hyppige gæster i Østafrika.

Men kinesernes kendskab til vand og strømforhold havde ført til endnu en vigtig opdagelse i det 13. århundrede. Uden brug af motorkraft var det utrolig svært at dreje et stort ror, når et skib sejlede. Trykket fra vandet var simpelthen større end styrmandens armmuskler. Så de fandt ud af, at man kunne udstyre roret med huller, som vandet kunne strømme igennem, mens det drejede. Det fungerede, og det ændrede ikke afgørende ved skibets styreegenskaber. Men der skulle gå helt til 1901, før denne teknik blev introduceret i Europa. Indtil det tidspunkt kunne en kulfyret motortorpedobåd ikke dreje, når den sejlede med topfart i 30 knob.

Måske er du interesseret i ...

Læs også