Flugten fra Nordkorea

En iskold novemberdag trykker sig mod ruderne af et lurvet boligkompleks i den kinesiske ­ by Yanji, 16 km fra grænsen til Nordkorea. Fodtrin standser uden for en dør tre etager oppe. Lyden får to unge kvinder til at skynde sig ind i det fjerneste rum og trykke sig op ad en væg.

Så banker det på. Kvinderne, som er flygtet fra Nordkorea, bøjer hovedet og venter det værste. Hvis det kinesiske politi finder dem uden identitetskort, vil de blive udvist i håndjern og lænker. Tilbage i Nordkorea vil de blive idømt flere års hårdt straffearbejde i en fangelejr.

Deres tidligere chef, en koreansk-kinesisk ejer af en sexvirksomhed på internettet, er også ude efter dem. Gennem det seneste år har Rød og Hvid (de navne, jeg har givet dem i min notesbog, i tilfælde af at politiet standser mig) praktisk talt været holdt som fanger, og de er blevet tvunget til at snakke sjofelt og strippe foran et kamera, til glæde for kunder på nettet i Sydkorea. Natten før hjalp kristne missionærer dem med at flygte og bragte dem til dette hemmelige opholdssted.

Det bliver ved med at banke. En mand råber: “Er I der? Luk op.” Hvid genkender stemmen: Den tilhører en af deres redningsmænd. Hun skynder sig hen og fumler for at åbne døren. Udenfor står en tynd mand med en ris­koger og en pose ris. “I må være sultne,” siger han. Kvinderne bukker som tak og fører ham ind i køkkenet. Snart genlyder rummet af deres snak. Missionæren har også en besked til dem: “Vær parat til at tage af sted snart. Der er lige blevet ringet.”

Der skjuler sig omkring 50.000 nordkoreanere, muligvis mange flere, i Kina. De fleste opholder sig i byer og landsbyer langs den isolerede 1450 km lange grænse mellem de to lande. Utallige andre tilbringer nogle få måneder her for så at tage tilbage til Nordkorea med mad og penge. Mange bliver her dog, fordi de ikke kan eller vil vende tilbage til deres grusomme hjemland. De står i et frygteligt dilemma: at forblive i skjul – ofte holdt fanget under slaverilignende forhold af deres arbejdsgivere – eller at følge den flugtrute, som er en farefuld rejse til fods, med biler og tog gennem Kina og Sydøstasien. Mange afhoppere er blevet fanget på denne forhindringsbane af kontrolposter, stikkere og farligt terræn.

Men med hjælp fra en lille flok nødhjælpere og fra smuglere, der kræver fra 15.000 kr. og opefter i betaling, er over 15.000 nået i sikkerhed. De fleste ender i Sydkorea, hvor de traumatiserede og uden nævneværdig uddannelse står over for den største udfordring: At starte forfra.