Nærbilleder af flygtninge: "Vi vil ikke bo midt i en krig"

Fotografen Axel Oberg går tæt på en række mennesker, som prøver at skabe et nyt liv og tilværelse efter vold og krig har drevet dem på flugt fra deres hjem i Mellemøsten.

29. september 2015 af Anna Lukacs

Helt op til 60 millioner mennesker lever i dag som flygtninge, hvoraf næsten 4 millioner alene er forårsaget af krigen i Syrien.

Fotografen Axel Oberg har forsøgt at sætte ansigt på nogle af de utallige skæbner med en fotoserie. Bag hvert portræt af en flygtning findes en historie, et menneske.

Oberg tilbragte flere uger i Middelhavsområdet for at møde nogle af de millioner af mennesker, som er drevet på flugt fra den brutale borgerkrig og den ualmindeligt blodtørstige fremmarch af Islamisk Stat i Syrien.

Med billederne forsøger Oberg at give nogle af flygtningene en identitet, fremfor blot tal i en grum statistik. Han siger: "flygtninge er helt almindelige og hårdtarbejdende mennesker som blot vil leve i fred".

Måske er du interesseret i ...

Læs også