Mwami'en

Mwami’en husker tilbage på dengang, han var en slags konge. Hans afgørelser var lov, og hans magt uangribelig. Siden 1954 har han, som sin far og farfar før ham, været overhoved for bashali-folket i Masisi-distriktet, et bølgende græslandskab i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo). Selv om hans navn er Sylvestre Bashali Mokoti, tiltaler de andre høvdinge ham blot som doyen – den ældste. I det meste af sit voksne liv fik han bragt husdyr og andre gaver af tilflyttere. Til gengæld fordelte han jorden, som han anså det bedst.

10. november 2011

Mwami’en husker tilbage på dengang, han var en slags konge. Hans afgørelser var lov, og hans magt uangribelig. Siden 1954 har han, som sin far og farfar før ham, været overhoved for bashali-folket i Masisi-distriktet, et bølgende græslandskab i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo).

Selv om hans navn er Sylvestre Bashali Mokoti, tiltaler de andre høvdinge ham blot som doyen – den ældste. I det meste af sit voksne liv fik han bragt husdyr og andre gaver af tilflyttere. Til gengæld fordelte han jorden, som han anså det bedst.

I dag sidder høvdingen i en beskidt sofa i et usselt skur i byen Goma i DR Congo flere timers kørsel syd for Masisi. Hans domæne er centrum for en humanitær krise, som foreløbig har stået på i mere end 10 år, men som i høj grad har undgået verdens opmærksomhed.

Det østlige DR Congo er blevet invaderet af tusinder af tutsier, hutuer og medlemmer af hunde-folket, som kæmper om det, de alle hævder er deres retmæssige ejendom. Her er militser, der vil overtage jorden med magt, kvægdrivere på udkig efter mindre overfyldte græsningsarealer og horder af flygtninge fra hele denne frugtbare og faretruende overbefolkede østafrikanske region.

For nogle år siden beslaglagde et medlem af en oprørshær mwami’ens 80 hektar landbrugsjord og tvang ham til at flytte til dette skur i Goma, ydmyget og bange for sin sikkerhed.

Måske er du interesseret i ...

Læs også