Interview: Ötzis sidste måltid

Dr. Erwin Brunner, der er chefredaktør for National Geographic i Tyskland, har interviewet arkæobotaniker Klaus Oeggl om de seneste undersøgelser af Ötzi, den såkaldte Ismand.

20. november 2011 af Erwin Brunner

Professor Oeggl, hvad havde Ötzi spist, umiddelbart før den dødbringende pil ramte ham? Vi fandt kød, fedt og forskellige former for plantevæv i hans mavesæk, især frugtskræller og frøskaller. Der var også forskellige slags pollen, som er en yderligere kilde til vigtig information for os. For mig viser det, at Ismanden havde spist de samme ting i sit sidste måltid som i de tre foregående: kød, formentlig noget brød sammen med det – det fortæller de tilbageværende korn os i hvert fald – og andre plantearter i form af grønsager eller salat.

Hvad havde han spist i sine foregående måltider? Vi ved fra tidligere undersøgelser af fordøjelseskanalen, at chymusen (mavevællingen) stammede fra mindst tre måltider. Generelt spiste han en varieret kost på basis af forskellige fødekilder. I det første måltid spiste han alpestenbuk, i det næstsidste måltid vildt og igen alpestenbuk i det sidste måltid. Det var især interessant at finde rester af en maddike i vildtet. Den logiske konklusion er, at kødet ikke var frisk, fordi der var maddiker i det.

Bar han på sin proviant? Det kan vi godt antage. Men jeg vil minde om, at der i 1992 også blev fundet et stykke forkullet knogle fra en alpestenbuk på fundstedet ...

Stegte Ötzi sin sidste bøf? Der er ikke fundet konkrete beviser på ild eller et lejrbål. Men vi kan heller ikke udelukke muligheden af, at han tilberedte et måltid på stedet. I dette tilfælde er der noget, der er mystisk: Hvordan kunne Ötzi jage alpestenbuk? Han havde ikke en fungerende flitsbue med sig.

Efter obduktionen kom der meldinger om kalorierig og fed mad. Det er ikke typisk for kød fra vildt. Var det mælkefedt eller ostefedt? Et interessant spørgsmål, som jeg ikke kan svare på. På det tidspunkt, hvor Ötzi levede, havde mennesker i Europa de nødvendige færdigheder til at fremstille mælk og ost. Vi ved dog ikke, om det også var tilfældet i Tyrol.

Kan man udlede alt det i dag, 5300 år efter, ud fra indholdet af hans mavesæk og indvolde? Ötzi er en såkaldt våd mumie, og hans krop er så velbevaret, at vi kan stykke et meget præcist billede sammen af hans levemåde ud fra en omfattende undersøgelse af fordøjelseskanalen. Det ville naturligvis ikke have været muligt, hvis han ikke havde været dybfrossen eller var blevet mumificeret ved en tør proces. Det er i sandhed sensationelt, at vi har fundet rester af flere måltider, så vi har et ret præcist billede af kostvanerne hos et menneske fra yngre stenalder. I begyndelsen var der udbredt skepsis om resultaterne.

Hvem eller hvad hentyder De til med det? Der var f.eks. isotopanalyser, der blev brugt som grundlag for påstandene om, at Ötzi var veganer. Men det er umuligt – hvis det var tilfældet, ville han ikke have haft tøj på af dyreskind! Han var heller ikke vegetar. MR-scanninger har nu vist, at Ötzi havde galdesten – så han må have spist kød i en længere periode! Som arkæobotaniker er jeg stolt over, at vi har været i stand til at finde ud af alt dette ved at bruge vores metoder.

Kan man ud fra Ötzis kost afgøre, om han blot var bjerghyrde eller måske var en stor mand, høvding for en stamme i sin dal? Nej, vi ved alt for lidt om kostvanerne på det tidspunkt til at komme med nogen som helst udtalelser af den art. Når man kigger i en kogebog i dag, finder man opskrifter på retter, som foretrækkes af de lavere sociale klasser af økonomiske årsager, men der er også nogle for de mest velbeslåede. Desværre har vi ikke en kogebog fra yngre stenalder, så vi ved ikke ret meget om variationerne i kosten. Jeg ville ikke turde komme med påstande i retning af, at Ötzi havde en høj social status.

Han siges også at have været laktose-intolerant. En bonde, som ikke kunne drikke mælk eller spise ost? Det er naturligvis en meget spændende teori. På baggrund af undersøgelser af føderester fra bosættelser i schweiziske søområder ved vi, at der blev indtaget mælkeprodukter på den tid. Ingen har været i stand til at bekræfte det for den indre alperegion. Det er et spørgsmål, vi stadig kigger på i vores eget forskningsprojekt. Laktose-intolerance udelukker dog ikke nødvendigvis indtagelse af ost, for der er næsten ikke noget laktose i lagret ost.

Var Ötzis samtidige jægere og samlere, eller var de snarere bønder? Det var helt naturligt for de forskellige kulturer på den tid at have kontakt med hinanden. Men Ötzi levede helt sikkert i et samfund med landbrug og husdyrhold. Der var med andre ord fastboende bønder, der opdyrkede jorden og holdt husdyr.

Hvad fører Dem til den konklusion? De ting, vi fandt sammen med Ötzi, især de vigtigste kornsorter fra den første bølge med dyrkning af jorden: byg og enkornshvede. Derudover havde Ötzi tøj på, der var lavet af gedeskind, fåreskind og kohuder. Resterne af bosættelser, der for nylig blev fundet i Latsch-området – det er i den store del af dalen, der ligger i en lavere højde – omfattede også gamle fund, der tyder på, at der har været får, geder og korn i denne første bølge. Hvor Ötzi mest spiste enkornshvede, var emmerhvede mere fremherskende i Latsch. Det stemmer også med det udvalg af kornsorter, der er fundet andre steder i det nordlige Italien.

Er der stadig vigtige spørgsmål, der mangler at blive besvaret for Dem som arkæobotaniker? Ja, især dette forhold: Al Ismandens føde indeholder sporekapsler fra bregner.

Er det ikke en giftig plante? Nej. Det er en kræftfremkalder, men folk spiser den alligevel. Nordamerikanske indianere og japanerne bruger unge skud som en form for asparges. Og bregner har altid været brugt som et materiale til indpakning. I dag er det især på mode som indpakning af økologisk ost. Vi har fundet sporekapsler fra bregner i seks prøver fra Ötzis fordøjelseskanal. Og de er så store, at de kun kan være kommet direkte fra planten.

Har De en forklaring på det? Disse sporer må have været en del af kosten og er sandsynligvis blevet indtaget sammen med noget væske. Vores seneste forskning har afsløret, at Ismanden enten har drukket et udtræk af bregne eller har brugt dette bregneblad som et filter til mælk eller en anden drik. Det ville være en mulig forklaring på, hvordan sporehuse og sporer, men ingen rester af bregnebladet selv er endt i det mælkeprodukt, dvs. den ost eller yoghurt, som Ötzi indtog. Derfor er jeg meget interesseret i at undersøge denne laktose-intolerance og fedtsyrerne i Ötzis mavesæk.

Så der er ingen udsigt til en løsning på “Ötzi-gåden”? Jo længere vi dykker ned i emnet, desto flere spørgsmål dukker der op. Og sådan skal det også være. Vi vil jo gerne vide, hvor stor betydning alle disse analyser reelt har. Hvor betydningsfuld er Ötzi i virkeligheden som eksempel på et menneske fra yngre stenalder og på hans verden i Alpeområdet?

Er det et problem for Dem, at vi kun har én Ismand og ingen andre, vi kan bruge til at sammenligne med? Det ville selvfølgelig have været dejligt at have andre Ismænd og -kvinder. Så ville vi kunne finde ud af meget mere om variationerne. Muligheden for at studere en kvinde ville i særdeleshed åbne enorme muligheder. Vi ville kunne se, om der var variationer i forhold til køn, og vi ville kunne få fingerpeg om de sociale mønstre, som disse mennesker levede under. Det findes der forskellige teorier om ...

... som går på? Nogle mener, at yngre stenalder som periode var karakteriseret ved et mandsdomineret samfund. Andre hælder mere til, at den var domineret af stærke kvinder. Det er interessant nu at forfølge den patriarkalske teori og sige: “Ötzi var en stor høvding med en høj social status.” Men hvordan ville forholdene være for kvinden i det tilfælde? Desværre har vi ingen mulighed for at besvare det spørgsmål, for vi har ikke tilstrækkeligt mange mumier af den slags, og vi finder dem sandsynligvis heller aldrig.

Vil det sige, at intet ville gøre Dem mere glad som forsker end at finde flere levn fra Ötzis periode? Det ville virkelig være en drøm. Enhver forsker kender den oplevelse: glæden ved at gøre flere fund fra en bestemt periode, fordi det så er muligt at drage statistiske konklusioner, der er ret så holdbare.

Klaus Oeggl

er professor i palynology (læren om pollen) og arkæobotanik på universitetet i Innsbruck. Ismandens verden er blevet det vigtigste emne for hans forskning. "Ötzi giver mig hele tiden nye overraskelser," siger han.

Måske er du interesseret i ...

Læs også