Hulemalerier i Guanajuato mystificerer arkæologer

Arkæologer har fundet hulemalerier helt tilbage fra 1. århundrede e.Kr i Mexico.

Hulemalerier fundet Guanajuato

Arkæologer har fundet mere end 5000 hulemalerier ca. 50 steder i de tørre bjergegne i delstaten Guanajuato i Mexico.

Carlos Viramontes Anzures og Luz María Flores fra det nationale institut for antropologi og historie fandt sidste år nogle malerier helt tilbage fra det 1. århundrede e.Kr. og nogle fra så sent som 1900-tallet.

De fleste er fra ca. år 1000 til 1500 og er malet af jægere og samlere, som med mineralfarver afbildede mennesker, dyr og abstrakte former. Malerierne blev udført på hellige steder, der blev brugt til helbredende ritualer, ceremonier og til at bede guderne om regn, mener Carlos Viramontes Anzures.

Menneskefigurerne på billedet er 20 cm høje; man mener, stedet har været brugt af naturlæger. I én lille dal er der hele 29 fund. "Det er en usædvanligt høj koncentration," siger han. "Det må have været et meget helligt sted."

Indtil videre forbliver årsagen et mysterium.

Måske er du interesseret i ...

Læs også