Hovedløs konge vender tilbage

Hovedet, der engang bar den franske kongekrone, vejer omkring 2,5 kg. Det har karakteristiske knivsår, et hul i det ene øre og et sår ved næsen. Ved hjælp af disse spor og noget be­varet væv og organer har et hold forskere fra flere viden­ska­belige felter fast­slået, at det balsame­rede kranium tilhørte kong Henrik 4. – den franske konge, som blev myrdet i 1610.Under den franske revolution blev kongens jordiske rester vanhelliget, og hans hoved forsvandt i mere end 100 år.

2. december 2011

Hovedet, der engang bar den franske kongekrone, vejer omkring 2,5 kg. Det har karakteristiske knivsår, et hul i det ene øre og et sår ved næsen.

Ved hjælp af disse spor og noget bevaret væv og organer har et hold forskere fra flere videnskabelige felter fastslået, at det balsamerede kranium tilhørte kong Henrik 4. – den franske konge, som blev myrdet i 1610.

Under den franske revolution blev kongens jordiske rester vanhelliget, og hans hoved forsvandt i mere end 100 år.

Et kranie, der efter sigende var Henrik 4.s, blev solgt på en auktion i Paris i begyndelsen af 1900-tallet, hvorefter det i al ubemærkethed flyttede rundt mellem private samlere.

Fra 1955 indtil sidste år befandt kraniet sig på en skatteopkrævers loft.

Efter ni måneders videnskabelige studier er kraniet blevet overdraget til kongelige slægtninge og genbegravet i klosterkirken Saint-Denis nær Paris.

Endelig kan det royale hoved måske finde hvile.

Måske er du interesseret i ...

Læs også