“At forme, støbe og samle en rekonstruktion af en 15 m lang hval er en drøm – eller et mareridt – for folk, der kan lide puslespil,” siger chef­- konservator William Sanders fra det palæontologiske museum ved University of Michigan. Det tog et år at lave afstøbninger af en Basilo­saurus’ forstenede knogler. Ribbenene ses i forgrunden, og bag dem ryghvirvlerne. De hvide afstøbninger bliver malet, så de ligner de rustfarvede originaler mest muligt.

Galleri: Wadi Al-Hitan

Wadi Al-Hitan betyder “hvalernes dal”. Den egyptiske ørken, der engang var et hav, vrimler med levn af tusindvis af forhistoriske hvaler.

2. september 2010

Wadi Al-Hitan betyder “hvalernes dal”. Den egyptiske ørken, der engang var et hav, vrimler med levn af tusindvis af forhistoriske hvaler. Foto: Richard Barnes

Sejlformede knoglestykker på Basilosaurus’ ryghvirvler hæftede de store muskler, som bevægede halen og ryggen, når hvalen svømmede.
CT-skanninger af Basilosaurus-knogler som denne lange kæbe skal bruges til en digital model, som viser, hvordan hvalen bevægede sig, svømmede og tyggede.
En hvalkæbe stikker frem fra en klippe i Wadi Al-Hitan, som ligger mindre end 160 km fra pyramiderne i Giza. “I en egyptisk folkefortælling, som blev nedskrevet med hieroglyffer, optræder der en søslange,” fortæller palæontolog Philip Gingerich. “Inspirationen kom måske fra disse dyr.”
Forestil dig, at denne ørken lå under havets overflade, og at der svømmede hvaler rundt her. En sti fører besøgende rundt om klipper, der indkapsler fossiler af de for længst uddøde havdyr.
Jorden glinser som mudder, men her er tørt som i Sahara. Nummulit-bækkener som dette har fået navn efter de møntformede fossiler, der ligger strøet overalt (se næste billede).
Nummulitterne giver vigtige fingerpeg om, hvordan de tidlige hvaler levede og døde.
Mohammed Sameh (til venstre), der er tilsynsførende i Wadi Al-Hitan, samler et Dorudon-skelet sammen med forsker Iyad Zalmout fra University of Michigan. Ørkenens sjældne, forhistoriske hvaler var med til at sikre den en plads på UNESCO’s Verdensarvsliste.
Vind og sand former klipperne i Wadi Al-Hitan til eksotiske skulpturer, som egypterne kalder lerløver og siddende sfinkser.
Denne 37 millioner år gamle og yderst velbevarede Basilosaurus blev fundet i Wadi Al-Hitan, hvor snuden stak ud af en side af en bakke, og halen stak ud af den anden. I år vender den hjem til Egypten for at være hovedattraktion på et nyt museum om hvalevolution.
Egypten er ikke det eneste land med spor efter de første hvaler. Den 47 mil­li­oner år gamle Maiacetus er fundet i Pakistan og står nu i kælderen under University of Michigans palæontologiske museum. Hvalen havde solide ben og svømmehud og kunne bevæge sig rundt på land ligesom en søløve. Benene gav også fremdrift, når den svømmede, mens halen mest fungerede som ror. Senere hvaler brugte halens kraft til at svømme bedre; deres bagben svandt ind, og forbenene blev gradvis til luffer.
Wadi Hitan-områdets hovedkvarter er placeret bag en knold, der beskytter mod solen og den sandfyldte vind, som pisker gennem ørkenen. Den egyptiske arkitekt Gabriel Mikhail designede hovedkvarteret, så det falder i med ørkenens forme og farver.
Wadi Hitan-landskabet i det nordøstlige Egypten rummer tusinder af forhistoriske hvalskeletter. Nogle er bevaret helt ned til mindste detalje. Palæontologer bruger nogle gange øgenavne til at identificere de enkelte fund. Denne Durodon er kendt som den italienske hval, fordi det var nationaliteten på forskeren, der fandt den.

Måske er du interesseret i ...

Læs også