Galleri: Orkneyøernes gådefulde tempel

En dag omkring 3200 f.Kr. besluttede stenalderfolket på Skotlands afsidesliggende Orkneyøer at bygge noget rigtig­­­ stort...

14. august 2014 af Roff Smith

Arkæologer har fundet et mystisk bygningskompleks på Orkneyøerne ud for Skotland fra yngre stenalder. Komplekset rummer et stort antal bygninger – blandt andet en af de største bygninger med tag, der er opført i Nordeuropa i forhistorisk tid. Den var over 25 m lang, 19 m bred og havde 4 m tykke mure.

Udgravningslederen, Nick Card fra det arkæologiske institut på University of the Highlands and Islands, siger, at opdagelsen for nylig af disse forbløffende ruiner vender op og ned på Storbritanniens forhistorie. “Det blev bygget for at dominere landskabet – for at imponere, indgyde ærefrygt, opløfte og måske skræmme alle dem, der så det. De mennesker, der byggede dette, tænkte stort. De havde et budskab.”

Hvad budskabet var, og hvem det var møntet på, er stadig et mysterium. Selv om bygningskomplekset på Orkneyøerne normalt betegnes som et tempel, har det sandsynligvis opfyldt flere forskellige funktioner i de 1000 år, det var i brug. Det er tydeligt, at mange mennesker samledes her til årstidernes ritualer, højtider og markeder.

Læs artiklen: "Før Stonehenge"

Læs hele artiklen om Orkneyøernes forbløffende stenaldertempel fra National Geographic 8/2014 her:

NB! Du skal have en profil på National Geographic for at downloade artiklen. Det er gratis at oprette og tager kun et øjeblik. Når du klikker på downloadknappen får du mulighed for at oprette en profil.

Måske er du interesseret i ...

Læs også