Arkæologien rykker ind rumalderen

Arkæologer er begyndt at bruge satellitter til at identificere begravede byer, veje og floder. Arkæologi er for alvor rykket ind i rumalderen.

Omkring 600 km ude i rummet indsamler satellitter billeder, der med overraskende nøjagtighed kan bruges til at identificere begravede landskaber.

Satellitbillederne hjælper forskerne med at finde og kortlægge for længst forsvundne floder, veje og byer og skimte arkæologiske træk i konfliktzoner, der er for farlige at besøge.

"Der er meget, vi ikke får øje på i jordhøjde," fortælller den amerikanske arkæolog Sarah Parcak, der er en af de første til at anvende satellitbilleder som søgeredskab i Egypten. "Vi har kun opdaget en brøkdel af en procent af alle arkæologiske fund i verden."

Sarah Parcak gør nu sit for at øge den andel. Ved at kombinere og bearbejde billeder, så hun kan se den infrarøde del af lysspektret, som ikke er synlig for øjet, er det muligt for hende at spore svage overfladeforandringer forårsaget af genstande såsom lersten mindre end 1 m under jorden.

17 pyramider, 3000 bosættelser og 1000 grave I 2011 identificerede Sarah Parcak og hendes forskerhold udfra infrarøde satellittbilleder 17 potentielle, begravede pyramider, omkring 3000 bosættelser og 1000 grave i Egypten. Ved den 3000 år gamle by Tanis, der engang var hovedby i Nildeltaet, fandt de tegn på hundredvis af boliger.

Arkæologien er rykket ind i rumalderen. Og nu er det så op til traditionelle, lavteknologiske udgravningsmetoder at bekræfte rumteknologiens fund.

Måske er du interesseret i ...

Læs også