Arkæologer løser mayagåde

Gåden om de seks keramiske figurer, der blev fundet i en mayagrav i 2012, menes nu at være løst.

9. juli 2014

Da man fandt seks keramiske figurer i en mayagrav ved Takalik Abaj i Guatemala i 2012, var de en gåde for arkæologerne.

Men nu mener Christa Schieber de Lavarreda, at hendes forskerhold har afkodet symbolikken i de kvindelige figurer, der alle er forskellige og mellem 28 og 40 cm høje. "De er som marionetter i et teater," siger hun. Deres rolle var bl.a. at ledsage kongen til underverdenen cirka 500 f.Kr. De havde også andre funktioner.

Fire af figurerne stod i hvert verdenshjørne, som også udgør hjørnerne i mayaernes univers. Endnu en stod i øst, og en i vest, nok som symbol på Solens daglige cyklus. Dette symbol på evig genfødsel kan henvise til, hvordan mayaernes vigtige næringsmiddel, majs, spirer igen hvert år – en hyldest til kongens egen mytiske rolle som majsgud.

Måske er du interesseret i ...

Læs også