Et hul i skyerne

Her ses skysystemer med både åbne og lukkede celler, der dækker Stillehavet ud for Californien.

Ved at dække store havområder til ethvert tidspunkt spiller den slags systemer en stor rolle for reguleringen af, hvor meget sollys der når kloden. Og eftersom man ikke ved meget om skyers indflydelse på de globale temperaturer, er skydækket stadig noget af en joker i forudsigelserne af global opvarmning.

Den nye undersøgelse kan dog kaste lys på, hvad der får henholdsvis tætte, “kølende” skysystemer og “opvarmende” systemer med åbne celler til at dannes. Ifølge undersøgelsen viser computersimuleringer, at skymønstre påvirkes kraftigt af mængden af aerosoler i atmosfæren.

Aerosoler er bittesmå, svævende partikler som det sod, der dannes ved afbrænding af fossile brændstoffer. Vand i atmosfæren har en tilbøjelighed til at fortættes omkring aerosoler, så flere aerosoler betyder flere vanddråber og dermed tættere skyer med lukkede celler, som er mindre tilbøjelige til at afgive regn.

Og fordi regn ser ud til at udløse dannelsen og omgrupperingen af skyer med åbne celler, siger Hailong Wang, “kan mindre regn fastholde skyerne i mønstre med lukkede celler”.

• Forrige Side 4 af 5 Næste