En antydning af kultur

Atlaskløvhyttefuglen vifter med insektet i næbbet og laver lyde, basker med vingerne og danser for hunnen, der ser ham an fra alleen foran hans løvhytte.
Tim Laman
Atlaskløvhyttefuglen vifter med insektet i næbbet og laver lyde, basker med vingerne og danser for hunnen, der ser ham an fra alleen foran hans løvhytte.

Alt det – det kunstfærdige tårn, de smukt udstillede gaver og de højrøstede kald – har et eneste formål: at overbevise toppede løvhyttefugle af hunkøn om, at Donald er den bedste han i området og den, de bør vælge som partner. Men kan Donalds fine tårn leve op til formålet?

“Det er den afgørende prøve,” siger ornitolog Brett Benz fra University of Kansas, der har opkaldt Donald efter den amerikanske byggematador. “Han har altså det højeste tårn her. Lad os så se, om han kan nedlægge en hun.”

Når hannerne gør kur til hunnerne, opfører 17 af de 20 kendte løvhyttefuglearter bygningsværker, der minder om løvhytter med en kunstfærdigt dekoreret forhøjning. Brett Benz har opmålt alle de løvhytter bygget af toppede løvhyttefuglehanner, han har fundet i skoven, så han ved, hvad han taler om, når han fremhæver Donalds præstation. Brett Benz ved også, hvad Donald og de andre hanner foretager sig i deres løvhytter, for han har sat skjulte videokameraer op, der filmer det hele.

Forskerne finder løvhyttefuglene interessante, fordi kønsudvælgelsen er så tydelig hos dem. Kønsudvælgelsen er den evolutionskraft, som Charles Darwin beskrev, når han skulle forklare iøjnefaldende træk som sang og strålende farver hos hanner. Darwin bemærkede, at det hos de fleste dyrearter er hunnerne, der vælger, og at det sker på basis af hannernes tiltrækkende adfærd med udsmykning og udfoldelse af pragt. Fordi de fleste løvhyttefugle er polygyne, dvs. en han parrer sig med mere end én hun, og da hannerne bygger dekorative løvhytter, er de særlig velegnede til at afprøve den idé på. Hannerne hjælper ikke hunnerne med at bygge rede, ruge eller opfostre unger. Det eneste, hannerne bidrager med, er deres arveanlæg. Derfor er hunnerne meget kræsne, når de skal vælge en han.

Vi mennesker studerer også løvhyttefugle, fordi de minder overraskende meget om mennesker. Evolutionsbiolog Jared Diamond har kaldt dem “de mest forbløffende menneskelige fugle”. Det er fugle, der kan bygge dukkehuslignende løvhytter; de kan arrangere blomster, blade og svampe på en kunstnerisk måde; nogle kan synge andre arters duetter – både hannens og hunnens sang på én gang – og andre kan efterligne latterfuglens hæse latter eller en støjende motorsav. Desuden danser de. Og så er der Donalds bunke af biller: Han har slået dem ihjel med det ene formål at bruge dem som pynt. Mennesker er så vidt vides den eneste anden art, der bruger dyr på denne måde.

På grund af alle disse talenter har nogle forskere tilskrevet løvhyttefuglene en æstetisk sans og en antydning af kultur. Det er træk, vi sjældent mener at finde hos andre arter end vores egen. (Nogle primater, bl.a. chimpanser og orangutanger, anses nu for at have kulturelle traditioner, men ikke æstetisk sans).

Deltag i månedens pletskud

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.

Nyt blad på gaden

Følg blandt andet en ekspedition til toppen af K2 og find ud af hvorfor hunde er så forskellige.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic. Tilmeld her:

Illustreret Videnskab

To smukke døgn i Yosemite National Park

Se denne fantastiske time-lapse video fra Yosemite National Park i USA.

Vind billetter til fotoudstilling

Vind VIP-billetter til åbningen af NG-fotograf Steve McCurrys fotoudstilling i Øksnehallen i København.

Historie

Nobelprisen: De 10 mest oversete kandidater

Historien rummer mange eksempler på, at selv store mænd og kvinder kan blive overset.

Få en vejrstation i lækkert design

Klædt på til foråret? Få styr på vejret med en vejrstation og et abonnement.

Stem