Ny gren på fuglenes stamtræ

Et nyt fossilfund skaber en helt ny stamme af fugle på fuglenes stamtræ.

5. marts 2014

Der er kommet en ny gren på fuglenes stamtræ. Et 50 millioner år gammelt fossil fundet i Wyoming, USA, menes at være en uddød fætter til vor tids kolibrier og sejlere. Fuglen er 10 cm fra hoved til hale og har fået det latinske navn Eocypselus rowei.

Palæontolog Daniel Ksepka har undersøgt den velbevarede fjerdragt, og han mener, at fuglen havde en traditionel flyveteknik. Dens efterkommeres fjer er mere specialiserede; hos sejleren er de længere, så den kan holde sig i luften hele dagen, og hos kolibrien er de kortere, så den kan stå stille i luften.

Måske er du interesseret i ...

Læs også