Galleri: Mammut-ungen fra tundraen

Unikke billeder af Ljuba, mammut-ungen, der - stort set intakt - dukkede op af den sibiriske tundra efter 40.000 år i isen.

3. november 2009

Fotos: Francis Latreille

Den ældgamle mammut, som blev fundet af rensdyrhyrder og dernæst overgivet til forskerne, begyndte at tø op under en undersøgelse på She­manovskij-museet i Salekhard i Sibirien. Kirill Serotetto (til venstre) og Ber­nard Buigues, som var med til at redde det vigtige fund, flyttede det udenfor, så det kunne fryse ned igen.
Ungen mangler kun tånegle, dele af halen og det højre øre samt det meste af håret og er dermed den mest komplette mam­mut, der nogen sinde er fundet.
Rensdyrhyrde Jurij Khudi (til venstre) og hans sønner fandt mammutungen på Sibiriens Jamal-halvø i maj 2007 og tilkaldte autoriteterne. Mammutlevn dukker jævnligt op her, men bliver ofte solgt til fossilhandlere, før forskere kan nå at undersøge dem. Som tak har lokale embedsmænd døbt ungen Ljuba efter Jurijs kone.
Forskere diskuterer stadig, om ungen blev kvalt i mudder eller druknede i vand, men de er enige om, at den døde hurtigt. Dens krop blev straks indkapslet i en blanding af dynd og ler, og det satte gang i en proces, som bevarede den i omkring 40.000 år. Fernando G. Baptista, NG; mammut-tegning af Kazuhiko Sano. Kilde: Daniel C. Fisher, University of Michigan, USA
Mens Ljuba levede, var den dækket af hår, men der var kun nogle pletter af dens underpels tilbage.
Lag af grove hår beskyttede den uldne isolering. Tilsammen dannede de en tæt overfrakke, der kunne klare temperaturer på -30°. Med alderen ville den have udviklet rev­ner i fodsålerne, så den kunne stå bedre fast i sneen, mens tykke træ­de­puder bag tæerne ville have af­fjed­ret dens skridt – et vigtigt træk, når den nåede sin fuldt udvoksede vægt på 6 ton.
Sidst på foråret er isen smeltet på floderne, der bugter sig over Sibiriens Jamal-halvø. Den stigende vandstand skærer blokke af permafrost ud af kystlinjen. Det er som at se et billede af Ljubas verden, siger palæontolog Dan Fisher. Det meste af plantelivet har ændret sig, men landskabet ser ud omtrent som for 40.000 år siden.
Forskerne skærer et stykke hud og fedt ud af Ljubas bug. “Dette fortæller os lige så meget om moderen som om ungen,” siger Dan Fisher og noterer, at det sunde lag hvide fedt viser, at den diende unge var velnæret. “Hvis moderen havde været syg eller måtte kæmpe for at finde føde, ville dette lag have været meget tyndere.”
Som bittesmå tidskapsler indeholder Ljubas tænder en detaljeret dagbog over dens korte liv. Ilt-isotoper i tandbenet i anden og tredje (næste billede) for­-kindtand og andre tænder afslører, at den blev født om foråret. 16 mm i diameter. Foto: Ira Block.
Ved at sammenligne mamuttens kropsstørrelse og stødtændernes ud­vikling med elefanters anslog for­skere først dens alder til fire måneder. Men ved at skære den anden forkindtand op og analysere dens vækstlinjer – som årringe i et træ – opdager de, at der kun var gået en måned mellem dens fødsel og død.54 mm i diameter. Foto: Ira Block.
Over 100.000 mennesker kom for at se Ljuba, da den kortvarigt blev udstillet efter at være blevet CT-scannet i Tokyo. Field Museum i Chicago plan­- lægger nu med støtte fra National Geo­graphic en udstillingsturné i 2010 med Ljuba som hovedattraktion.

Måske er du interesseret i ...

Læs også