5. Værdien af mammutstødtænder

Inspireret af de opdagelsesrejsende fra de gamle biblioteksbøger var Karl Gorokhov blandt de første stødtandsjægere, som for 10 år siden tilbragte en hel sommer på de ubeboede Nysibiriske Øer ud for den arktiske kyst. Om foråret, når man skal ud til øerne, går vejen 50 km over isen, og derefter må man blive, indtil havet atter fryser til seks måneder senere – eller tage tidligere hjem i små fartøjer, som let kan blive opslugt af de 5 m høje bølger.

25. april 2013

Inspireret af de opdagelsesrejsende fra de gamle biblioteksbøger var Karl Gorokhov blandt de første stødtandsjægere, som for 10 år siden tilbragte en hel sommer på de ubeboede Nysibiriske Øer ud for den arktiske kyst. Om foråret, når man skal ud til øerne, går vejen 50 km over isen, og derefter må man blive, indtil havet atter fryser til seks måneder senere – eller tage tidligere hjem i små fartøjer, som let kan blive opslugt af de 5 m høje bølger.

Ud over sulten, udmattelsen, isbjørneangreb og fire kollegers død sidste sommer må Karl Gorokhov også “slås” med den russiske kystvagt. Helikopterpatruljer har smidt snesevis af stødtandsjægere væk fra øerne, fordi de ikke havde de nødvendige tilladelser, og myndighederne ødelægger i tilgift tit jægernes udstyr og beslaglægger deres stødtænder. “Man bliver rigtigt dygtig til at gemme sine stødtænder og ligge meget stille på tundraen,” fortæller han.

Gorokhov et skridt foran andre stødtandsjægere

Men stødtænderne er risikoen værd. Efter et par ekspeditioner til øen Bolsjoj Ljakhovskij, hvor Karl Gorokhov fandt nogle flotte stødtænder i skrænterne langs kysten, er han fortsat til den afsides ø Kotelnyj. Han har fået selskab af flere hundrede andre stødtandsjægere, men Karl Gorokhov er stadig et skridt foran. "Jeg har gjort det her så længe, at jeg næsten tænker som en palæontolog," siger han. På Kotelnyj har han lagt mærke til, at det er, når permafrosten tør i sommermånederne, at mammutstødtænderne, der hviler på et islag nedenunder, stikker op fra tundraen. "Hvert år er der en ny høst," siger han.

Stødtænder opbevares forsigtigt

Det er blevet næsten midnat hos Karl Gorokhov, som bor ved Jana-floden ca. 80 km syd for flodens udløb i Laptevhavet. De sidste gløder af septembersolnedgangen maler horisonten orangerød (på disse breddegrader varer farven ved hele natten), og de spøgelsesagtige grønne nordlys begynder at danse hen over himlen. Karl Gorokhov, der lige er kommet tilbage til Ust-Jansk efter sin fem måneder lange ø-ekspedition, fører mig om til et træskur bag huset. Inde i skuret har han over 20 mammutstødtænder, hvoraf nogle er pakket ind i hvidt stof, mens andre ligger i vand i et stort aluminiumskar. "Hvis stødtænderne kommer i kontakt med luften, begynder de at revne," forklarer Karl Gorokhov. "Jeg er nødt til at sikre mig, at de er i god stand. De er min fremtid."

Sommerens høst er meget værdifuld

De 500 kg stødtænder i karret er Karl Gorokhovs sommerhøst. De fleste tremandshold finder mindre end halvt så meget, og nogle vandrer rundt i fem måneder uden at finde noget som helst. Karl Gorokhov er heldig. Han har båd, snescooter, satellittelefon og GPS, så han kan operere selvstændigt. Mange stødtandsjægere arbejder for en fast løn eller for en lille procentdel af overskuddet. Med de aktuelle priser bliver det uden tvivl Karl Gorokhovs mest indbringende høst nogensinde – her er elfenben til en værdi af mellem 850.000 og 1,7 millioner kr. Hvis han venter til vinter, kan han transportere stødtænderne ad den frosne flod og via landevej til Jakutsk, hvor priserne er 40 % højere.

Gorokhov drømmer om at rejse til asien

Karl Gorokhovs kone Sardaana og deres femårige datter venter på ham i Jakutsk. Han har ikke set dem i et halvt år. "Når jeg kommer tilbage, vil min kone stryge mig over skægget i en nats tid og så bede mig barbere det af," siger han. Måske har han været på sin sidste stødtandsjagt. "Jeg har ikke oplevet en rigtig sommer i 10 år," siger han. "Jeg drømmer om at rejse til et eksotisk land som f.eks. Indien eller Vietnam." Han har aldrig været uden for Sakha-Jakutien. "Min kone siger altid, at jeg skal holde op," fortæller han. "Men når hun ser, hvor meget jeg har fundet i sommer, vil hun kraftigt opfordre mig til at tage endnu en tur."

Måske er du interesseret i ...

Læs også