De fleste snegle bruger fodslim til at glide fremad. En familie af små havsnegle, Janthinidae, bruger imidlertid slim langt mere fantasifuldt.
Havsneglen danner en tømmerflåde af luftbobler, der holder den flydende i vandoverfladen, som denne lilla Janthina (herover), der flyder rundt med nogle rankefødder på ryggen. Sneglen frembringer ca. en slimboble i minuttet ved at folde sin fod om en luftlomme og fastgør de nye bobler til resten for at udbygge sin flåde.
Janthinidae er sekventielle hermafroditter (de skifter til hunkøn som voksne). De unge hanner af slægten Recluzia lever ret ubesværet for en stund, idet de sætter sig fast på en flådebyggende hun.
“Hannen får et sted at bo, og de får begge mulighed for at formere sig,” siger biolog Celia Churchill fra University of Michigan.
Hos andre, som Janthina janthina, driver larverne rundt i havet lige fra fødslen, indtil de selv er i stand til at bygge flåder af bobler.
Tag på mammut-jagt og find ud af om det er en god idé at genoplive uddøde arter.
Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.
Bliv abonnent for 69 kr. og få en revolutionerende jakke imprægneret med nanopartikler.