Selvklonende firben opdaget i Vietnam

Arten, der udelukkende består af hunner, formerer sig gennem jomfrufødsel, viser en ny undersøgelse.

Men ikke nok med det, det nyopdagede Leiolepis ngovantrii er ikke noget helt almindeligt reptil – arten, som kun tæller hunner, formerer sig ved hjælp af kloning, uden behov for hanfirbens medvirken.

Etkønnede firben er ikke i sig selv nogen stor sjældenhed: Omkring 1 % af alle firben kan formere sig ved partenogenese, hvilket indebærer, at hunnerne spontant får ægløsning og kloner sig selv til afkom med den samme genetiske kode.

"Vietnameserne har spist dem i lang tid," siger herpetolog L. Lee Grismer fra La Sierra University i Californien i USA, som har hjulpet med at identificere dyret.

"I denne del af Mekong-deltaet [i det sydøstlige Vietnam] har restauranter serveret den uspecificerede ret, og vi faldt bare over den ved et tilfælde."

Vild jagt på firben

L. Lee Grismers vietnamesiske kollega Ngo Van Tri fra Vietnams akademi for videnskab og teknologi fandt levende firben, der var til salg i en restaurant i Ba Ria-Vung Tau-provinsen.

Ngo Van Tri bemærkede, at reptilerne alle sammen så mærkværdigt ens ud, og sendte billeder til L. Lee Grismer og hans søn Jesse Grismer, der er ph.d.-studerende i herpetologi på University of Kansas i USA.

Far og søn fik mistanke om, at de måske havde at gøre med en art med ene hunner. De vidste således, at firbenet sandsynligvis tilhørte slægten Leiolepis, hvis firbenhanner og -hunner har tydelige farveforskelle – og der var tilsyneladende ingen hanner på billederne.

Parret steg på et fly til Ho Chi Minh (Saigon), ringede til restauranten og bad dem om at "reservere" firbenene og begav sig derpå ud på en otte timer lang motorcykeltur – der endte med en skuffelse.

"Da vi endelig nåede frem, var der en skør gut, der havde drukket sig fuld og serveret dem alle sammen for sine kunder," husker L. Lee Grismer, der har modtaget støtte til andre projekter fra National Geographic Societys komite for forskning og opdagelse.

Heldigvis var der andre restauranter i området, der havde firbenene på menuen, og lokale skolebørn hjalp med at samle endnu flere ude i naturen. Forskerparret Grismer endte med at undersøge næsten 70 af firbenene – og de viste sig alle sammen at være hunner.

Hybrid af to andre arter

Det nyopdagede reptil havde også rækker af forstørrede skæl på armene og lameller – knoglelag – under tæerne, som adskiller den fra andre arter, viser undersøgelsen, der blev offentliggjort 22. april på den videnskabelige internetside Zootaxa.

Arten er formentlig en hybrid af mødrene og fædrene linjer fra to beslægtede firbenarter, et fænomen, der kan forekomme i overgangszoner mellem to typer levesteder. Det nye firbens hjem, naturreservatet Binh Chau-Phuoc Buu, ligger således mellem et område med lav træbevoksning og et kystområde med sandklitter.

"Så arter, der trives rigtig godt på det ene eller det andet levested, mødes af og til og formerer sig, så der dannes en hybrid," siger L. Lee Grismer.

Genetiske undersøgelser af det nye firbens mitokondrie-dna har identificeret dets mødrene ophavsart som L. guttata. Eftersom denne type dna kun nedarves gennem hunner, kendes den fædrene art ikke endnu.

Nyt reptil kan være truet

Den nyligt opdagede hybride art er måske allerede udsat, tilføjer L. Lee Grismer – selv om den tilsyneladende ikke er sjælden ude i naturen.

Nogle forskere mener således, at hybride arter er i større fare for at uddø, fordi de ikke skaber megen genetisk variation fra generation til generation. Det siger herpetolog Charles Cole, der er pensioneret museumsinspektør på USA's naturhistoriske museum i New York.

Genetisk variation holder en art levedygtig og sund i det lange løb.

"I hvert fald hvad firben angår, har de fleste etkønnede arter – sammenlignet med andre firbens stamtræer – ikke eksisteret særlig længe," siger Charles Cole, der ikke har være involveret i Grismer-undersøgelsen.

Eftersom firbenene ikke udveksler gener under formering, sker genetiske forandringer ved tilfældige mutationer – der har mindst lige så stor sandsynlighed for at være ugunstige som gunstige.

Hybridt firben robust som et muldyr?

Charles Cole understreger dog, at der også findes teorier om, at hybrider kan være mere levedygtige på kort sigt. En hybrids celler kan således være mere genetisk forskelligartede end ikke-hybriders, fordi hybrider bærer gener fra hver af deres forældrearter.

"Det kan betyde, at dyrene er mere robuste og tilpasningsdygtige," siger Charles Cole. For eksempel, siger han, er muldyr – krydsninger mellem heste og æsler – sterile, men de er virkelig gode, robuste dyr, der i visse henseender er at foretrække som arbejdsdyr, selv om de ikke kan formere sig."

"Så med de etkønnede firben har man et muldyr, der kan klone sig selv."