Orangutangernes børnehjem

Nettet strammes om Borneos orangutanger. Deres regnskov bliver ødelagt, og uden den bukker de under for sult, krybskytter og brande. Forældreløse unger rammes hårdest, men de heldigste finder vej til et helt særligt sted.

En flok mætte og trætte orangutanger bliver lagt i seng på rehabiliteringscenteret.
Mattias Klum
En flok mætte og trætte orangutanger bliver lagt i seng på rehabiliteringscenteret.

En trillebør kan bruges til mangt og meget. På rehabiliteringscenteret for orangutanger i Nyaru Menteng på Borneo bruges det ethjulede transportmiddel til at lægge trætte orangutangbabyer i seng.

Indtil orangutangerne er to år gamle, går de i centerets børnehave, hvor kvindelige dyrepassere fungerer som babysittere og passer dem med lige så stor omsorg og mandsopdækning, som var de menneskebørn.

Alle ungerne er kommet hertil med en tragisk historie i bagagen. De er forældreløse. Oftest er deres mødre blevet dræbt af mennesker, når regnskoven, de levede i, blev ødelagt til fordel for store oliepalmeplantager. De fleste orangutanger, der mister deres hjem, dør af sult eller bliver skudt, når de er nødt til at gå på rov i de nyplantede plantager. Nogle bliver fanget, når de vover sig ind i landsbyer for at finde føde. Men enkelte bliver reddet og kommer til centeret i Nyaru Menteng. Rehabiliteringscenteret ledes af danske Lone Dröscher Nielsen og drives i samarbejde med BOS (Borneo Orangutan Survival). Målet er, at de ca. 700 unger, der er på centeret, skal vende tilbage til et naturligt orangutangliv i skoven. Men først må de tilegne sig de færdigheder, der skal til, for at de kan overleve på egen hånd i regnskoven. Det lærer de i centerets skovskole, og den proces kan tage 8-10 år. Der bor også voksne orangutanger på centeret, der er her for at komme sig efter sult, sygdom eller skader.

En augustdag i år var tiden inde til, at 46 af centerets voksne orangutanger skulle flytte tilbage til et uforstyrret område af den tropiske skov i hjertet af Borneo. Udsætningen var en større logistisk operation forberedt til mindste detalje. Aber, dyrepassere og dyrlæger blev transporteret med bil, fly, båd og til sidst helikopter for at nå det fjerntliggende område, der skulle blive orangutangernes nye hjem. Men inden orangutangerne kunne forsvinde væk i de tætte trækroner til et nyt liv i det fri, var den største udfordring overhovedet at finde et egnet sted til genudsætningen, for næsten alle Borneos skove er i fare for at blive fældet eller omdannet til plantager. Efter mange timers granskning af landkort, utallige rekognosceringsture og helikopterflyvninger fandt man endelig et sikkert område til orangutangerne – mange kilometer fra centeret.

Den store orange menneskeabe er under hårdt pres på Borneo. På bare 50 år er bestanden reduceret med 50 %. Hvert år bukker yderligere 5000 orangutanger under for skovhugst, krybskytteri og skovbrande. Skiftet i øens vegetation fra artsrige regnskove til ensartede plantager og de mange brande ses tydeligt på klodens CO2-regnskab. Tre fjerdedele af Borneo er indonesisk, og til trods for, at Indonesien ikke er særlig industrialiseret, er landet blandt verdens allerstørste udledere af CO2.

Borneo kan meget vel være den mest presserende sag om naturbevarelse i verden. Bliver der ikke omgående gjort noget for at redde Borneos skove, går det ikke kun ud over orangutangerne. Ødelæggelsen af regnskoven lægger ekstra til klimaændringerne, der påvirker hele kloden, og kan gøre store dele af menneske-heden hjemløse ligesom orangutangerne. Men hvem kan lave et redningscenter for os?

Nyt blad: Roms gale kejser

Abonnement: I blad nr. 9 / 2014 kan du læse om Kejser Nero, der dræbte to af sine koner og muligvis sin egen mor. Men var han virkelig så slem?

Fotokonkurrence: Deltag her

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic.

Tilmeld og modtag hver uge:

  • De flotteste billeder
  • De bedste artikler
  • Ugens quiz

Illustreret Videnskab
Historie
National Geographic

Copyright © 2009 Bonnier Publications