Kys frøen

Valerie Clark forsker i padders giftighed - og tager ind i mellem særprægede metoder i brug.

Rebecca Hale

Valerie Clark lugter efter gift, før hun slikker på frøen. En vild giftfrø er for giftig til en smagsprøve. Denne frø er opdrættet i fangenskab og har spist anden mad, så den kan hun godt kysse.

“Og måske finder jeg min prins en dag,” griner kemi-biolog Valerie Clark. Hendes metoder kan virke lidt underlige. Når hun ser en frø, fanger hun den, lugter til den og slikker på den. Således finder hun hurtigt ud af, hvem hun står over for.

Valerie Clark studerer padders sekret og giftighed og har senest fokuseret på frøer fra Madagaskar, som afgiver alkaloider (giftstoffer) fra kirtler i deres hud. Frøerne producerer ikke selv alkaloider, siger hun. De får dem fra deres bytte, som indeholder disse kemikalier. Men de er afhængige af den bitre blanding for at overleve: Giften i alkaloider gør frøerne uspiselige for rovdyr.

I Madagaskar har Valerie Clark fundet ud af, at jo mere uberørt området er, jo giftigere er frøen – sandsynligvis fordi der er et bedre udbud af alkaloid-rige myrer, tusindben og mider i et uberørt område end i mere berørte. Det tyder også på, at frøer, der lever på steder med større mangfoldighed, har større chancer for at overleve end deres fætre på mindre geografisk heldige steder. Her kan frøerne blive nødt til at lære andre forsvarsteknikker, fordi de bliver mindre giftige – og mere appetitlige. “Det handler om smag. Hvis man ikke smager dårligt,
bliver man spist,” siger Valerie Clark.