Myrernes slaver

Myreslaver kan gøre oprør ved at halshugge deres kidnappere og smide deres æg ud.

6. august 2013

Nogle myrer, bl.a. Protomagnathus americanus, der lever ved USA’s østkyst, har ét formål i livet: at indtage andre myrers tuer og stjæle pupperne, så de kan blive deres slaver.

Instinktet går forud for slægt, så slavemyrerne begynder deres arbejde, hvor de klækkes; de indsamler mad og passer deres kidnapperes nye afkom og dronning. Slavemyrerne må endda fodre deres nye herrer, fordi de er så specialiserede i at indtage andre tuer, at de ikke er i stand til skaffe mad selv.

Slaverne kan dog godt finde på at gøre oprør, halshugge deres kidnappere og smide deres æg ud.

"I teorien kræver det kun én oprørsk myre," siger biolog Tobias Pamminger. "Det er ikke svært at slå unge myrer ihjel." Alligevel ser det ud til, at de invaderende myrer er dem, der drager størst fordel af det ulige forhold.

Slavemyrerne efterlader altid mindst 30 % overlevende efter et oprør – nok til, at de næste dag kan trænge ind i et nyt bo.

Måske er du interesseret i ...

Læs også