Larve finder nye venner ved at ryste med rumpetten

Nye undersøgelser afslører en larve som højlydt twerker sig populær på insekternes egne sociale medier. Den brummende kommunikation fra bagdelen er øjensynligt udbredt blandt mere end 200.000 arter.

8. april 2016 af Mary Bates

Forskerne kendte allerede til en larve tilhørende natsommerfuglene, som skaber vibrationer ved at gnide bagdelens hår mod et blad.

Men nu viser det sig, at grunden til den lille larve knokler en vis legemsdel ud af bukserne, er for at lokke artsfæller til.

En larve er nemlig afhængig af venners hjælp til at bygge silkeskjul i de tidlige stadier før de bliver sommerfugle.

Lyt til en larve som brummer med rumpen.

Biolog Jayne Yack fra Carleton University fortæller, at dette er første bevis på, at larver er afhængige af vibrationer for at skabe social kontakt.

"Læg øret til et blad med en larve, og du hører intet", siger Yack. Men via et såkaldt laservibrometer, "er lyden nærmest som svage løvebrøl".

Larve snik-snak

Kødædende larver En larve er oftest planteæder, men ikke disse arter fra Hawaii - de er fabelagtige rovdyr.

Larver af natsommerfuglen seglvinge, som gennemgår fem udviklingsstadier, tilbringer de to første i silkeskjul med venner. Siden er de på egen hånd.

Når de ikke længere er afhængig af gruppen, vibrerer insekterne for at advare konkurrerende artsfæller om retten til territoriet, siger Yack.

Lydoptagelser af vilde individer i laboratoriet afslører, at en larve ofte sludrer via rumpen, mens den bygger skjul og æder. Ja selv når den er alene, bliver der rystet med bagdelen.

En gruppe natsommerfuglelarver hænger ud på et blad, muligvis i færd med vibrerende kommunikation. Foto: Jayne Yack

Larverne viste samtidig øget interesse fra artsfæller i nærheden, jo højere vibrationerne lød. "Larverne har øjensynligt et meget sofistikeret sprog", siger Yack.

Gode vibrationer

Flere andre eksperter mener, at de nye resultater er banebrydende i forhold til at forstå insektkommunikation.

Yack selv er ikke i tvivl: "Når vi får lyttet til flere insekter på forskellige udviklingsstadier, vil der tegne sig et helt nyt og vibrerende landskab".

Måske er du interesseret i ...

Læs også