Kom helt tæt på baghavens vilde dyreliv

Insektglad fotograf skyder baghavens dyreliv via elektronmikroskop. Se et fascinerende portrætgalleri af krybene her.

30. marts 2016

Store røde myrer, natsværmere og snudebiller.

Det er blot et par af de små kræ Daniel Kariko har fundet og fotograferet nær sit hjem og ved kontoret på East Carolina University i USA.

Hvad mange af os ser som uinteressant, og blot fejer ud af vinduet, har for fotoprofessoren været inspirationskilde, siden han under et besøg i universitetets biologilaboratorium, første gang kiggede nærmere på et insekt i elektronmikroskop.

Farver og former kom pludselig til live som figurer fra kunsten. "Rembrandt møder Stjernekrigen", som Kariko selv beskriver sine billeder.

Således ansporet til at kombinere fotografi med mikroskopi, samlede han lokale insekter, som blev lagt i fryseren og senere nærstuderet i laboratoriet.

Interessen har siden resulteret i portrætter af mere end 40 forskellige insekter.

Måske er du interesseret i ...

Læs også