Hvad lever hanmyg af?

Det er kun hunmyg der suger blod, men hvad spiser en hanmyg?

11. marts 2014

Hanmyggens stikapparat, snabelen, er ikke så langt som hunnens og kan ikke trænge igennem hud for at suge blod. Til gengæld fungerer den fint til at suge sukkerholdige fødeemner med, for eksempel nektar fra blomster eller saft fra frugter, og det er disse søde sager, der er hanmyggenes eneste næringskilde.

Sukkermåltider Hunnen suger også nektar, og hos både han- og hunmyggen dækker sukkermåltiderne det daglige energibehov til blandt andet stofskifte og flyvning. Hannen har brug for konstant energi under sin sværmen rundt, ofte i tætte flokke, for at finde en hun, den kan parre sig med. Hunmyggen har desuden brug for et blodmåltid, for at modningen af æggene kan finde sted.

Måske er du interesseret i ...

Læs også