Fotoreportage: Baghavens småfolk

Da Aaron Ansarov stoppede som krigsfotograf begyndte han at tage billeder i baghaven. Se billederne her.

2. maj 2013 af Aaron Ansarov

For et par år siden blev jeg af helbredsårsager pensioneret fra det amerikanske søværn, hvor jeg havde været krigsfotograf. Som terapi vandrede jeg rundt i min have i Virginia, tilbragte tid med min lille søn og fortalte ham om de dyr, vi mødte. Han foreslog, at vi bragte nogle af dem indenfor for at fotografere dem i detaljer. Da vi gjorde det, virkede deres farver og strukturer utroligt imponerende.

Siden da er vi flyttet, først til Georgia og så til Florida. Vi har også tilbragt tid i Polen, hvor min kone er født. Men uanset hvor vi har boet, er der sket det samme: Nye "naboer" – som en blå skovskade, der jagtede en guldsmed ind i vores hus, eller en sammenrullet kuglebænkebider, som vi fandt under en træstub – dukker straks op, som om de bare venter på at blive fotograferet. Denne hyperlokale tilgang har givet mig et helt nyt syn på verden. Det gør ikke noget, hvor man bor, kun hvad man ser omkring sig.

Jeg har to regler for mit projekt. Den første er, at tilfangetagne dyr skal slippes uskadt løs igen. Den anden regel er, at jeg begrænser mine fotosessioner til højst 15 minutter, også hvis jeg ikke får det billede, jeg håber på. Jeg ønsker ikke at skræmme mine motiver. Og der er altid en anden gang – de bor jo lige her.

Fotografen

Aaron Ansarov er født og opvokset i Florida, USA.

Se flere af Ansarovs billeder her.

Måske er du interesseret i ...

Læs også