Sære nøgensnegle uden hus

Nøgensneglen klarer sig uden et hus. Til gengæld er den giftig – og har et eminent cyklamen-farvet selvforsvar.

Nøgensnegle lever fuldt blottede med gæller som duske på ryggen. De fleste er på størrelse med en finger som disse nembrotha kubaryana på 6 cm.
David Doubilet
Nøgensnegle lever fuldt blottede med gæller som duske på ryggen. De fleste er på størrelse med en finger som disse nembrotha kubaryana på 6 cm.

Nøgensnegle kravler gennem livet så glatte og nøgne som nyfødte babyer. Deres forfædre kastede huset af sig for flere millioner år siden, og de består nu kun af hud, muskler og organer, der efterlader et spor af slim hen over havbund og koraller over hele verden.

Vi finder dem på sandbunden på lavt vand, på rev og på den mørke havbund mere end 1 km nede. De trives både i varmt og koldt vand – selv omkring rygende varme sprækker på dybhavets bund. De er medlemmer af underklassen baggællesnegle, som hører til bløddyrene, og de fleste af dem er på størrelse med en finger. De lever fuldt blottede med gællerne som duske på ryggen. Selv om de kan slippe grebet med deres muskuløse fod og tumle med strømmen – og nogle endda kan svømme frit – bevæger de sig langsomt.

Hvordan kan det så være, at nøgensneglene – der lever midt iblandt glubske rovdyr – ikke bliver hapset som kæmperejer fra en havegrill? Det viser sig, at de mere end 3000 kendte arter er godt udrustede til at forsvare sig. Ikke alene kan de være hårdhudede, knoldede og ru, men de har også udskiftet sneglehuset med et lettere våben: giftige sekreter og nældeceller. Nogle få af dem laver deres egne gifte, men de fleste snupper giften fra den mad, de fortærer. De arter, der lever af giftige havsvampe, omdanner og oplagrer f.eks. de irriterende stoffer i deres kroppe og udskiller dem fra hudceller eller kirtler, når de bliver forstyrret. Andre nøgensnegle gemmer nematocyster, kapsler med en stramt oprullet giftpig, som de indtager ved at æde polypdyr, ildkoraller og søanemoner.

Sneglene, som selv er immune over for giften, placerer det stjålne artilleri langs deres egne tentakel-lignende vedhæng. Deres krasse kontrastrige farver og mønstre, som er udviklet over millioner af år, røber, at de bærer disse våben. Sneglene er sårbare, når de bevæger sig mellem deres fourageringssteder, men deres voldsomme farveskala gør dem særdeles synlige mod revets grønne og brune farver, og denne visuelle advarsel gør rovdyrene forsigtige – et enkelt lille bid lærer dem hurtigt at holde sig fra de farverigt mønstrede snegle, der varsler et giftigt måltid. Dyr, der er i stand til at efterligne mønstrene, bl.a. ugiftige nøgensnegle og andre hvirvelløse dyr, får også lov at være i fred.

De mere tilbageholdende nøgensnegle, som er nataktive eller bevæger sig mindre, vælger frem for de kontrastrige farver at camouflere sig med farver, der enten kan være kedelige eller strålende, men de svarer til de svampe og andre spiselige underlag, som de lever på, og det kan få selv de mest forskelligartede snegle til at gå i ét med omgivelserne – også selv om nogle af dem er så store som underarmen på en mand.

Selv den mest skarptsynede dykker kan overse disse hemmelighedsfulde arter. Men de mest påfaldende arter springer i øjnene i en eksplosion af farver, én i færd med at spise koral, en anden hængende på en klippeside, og en tredje ridende langs bunden på en havstrøm. Hvis man er heldig, kan man se en forsamling på hundredvis af snegle, der er samlet for at spise og parre sig, eller man kan se en “soldrevet” art på størrelse med en frokosttallerken, som får næring fra fotosyntese ved at dyrke alger inde i sin krop.

Nøgensneglene er blinde for deres egen skønhed, for deres bittesmå øjne kan stort set kun skelne lys og mørke. I stedet lugter, smager og føler de på verden med næsebærere og mundtentakler. Kemiske signaler hjælper dem til at spore føden – ud over koraller og svampe er det krebsdyr, æg eller småfisk. Nøgensneglene har både hanlige og hunlige organer, og de kan befrugte hinanden, hvilket gør jagten på en mage effektiv og fordobler chancen for at formere sig. Afhængigt af arten lægger parrene op til to millioner æg på én gang, i spiraler, bånd eller filtrede klumper.

Ikke alle møder mellem voksne individer får et så frugtbart udfald. Til tider spiser den ene nøgensnegl den anden, især hvis den er af en anden art. En kannibalistisk snegl rejser sig som en kobra for at opsluge sin slægtning og bruger kæber og tænder til at gøre det forbi. Andre nøgensnegle forlader sig på enzymer for at nedbryde deres bytte. Visse fisk, havedderkopper, havskildpadder, søstjerner og nogle få krabber kan også fortære nøgensneglene uden at blive forgiftet, og nogle mennesker spiser dem efter at have fjernet de giftige organer. Chilenere og øboere ud for Rusland og Alaska steger eller koger nøgne havsnegle eller spiser dem rå, hvilket efter sigende mest minder om at tygge viskelæder.

Forskere har også studeret de nøgne havsnegles simple nervesystem for at komme på sporet af lærings- og hukommelsesprocesser, og man har plyndret deres lager af kemiske våben på jagt efter ny medicin. Forsøget på at skabe lægemidler af hvirvelløse havdyr har en lang forhistorie: Plinius den ældre skrev f.eks. i 1. århundrede e.Kr., at han brugte stødte snegle blandet med honning til behandling af sår. Forskere er i dag ved at isolere kemiske forbindelser, der måske vil kunne hjælpe mod sygdomme i hjerte, knogler og hjerne.

En art søhare, som er beslægtet med nøgensneglene, viste sig for nylig at indeholde en kræfthæmmende forbindelse, der i øjeblikket afprøves i kliniske forsøg. Og nøgensneglene har endnu flere hemmeligheder – forskerne mener, at de kun har identificeret halvdelen af alle arter af nøgensnegle, og selv de kendte unddrager sig forskning. De fleste lever kun et år, og når de dør, efterlader de intet til eftertiden fra deres farvestrålende liv.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic.

Tilmeld og modtag hver uge:

  • De flotteste billeder
  • De bedste artikler
  • Ugens quiz

Nyt blad: Pak sammen, T. rex

Abonnement: I blad nr. 10 / 2014 kan du læse om giganten Spinosaurus, som var det største og drabeligste rovdyr på kloden. Større end Tyrannosaurus rex...

Fotokonkurrence: Deltag her

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet. Temaet er Aften- og nattebilleder.

Illustreret Videnskab
Historie
National Geographic

Copyright © 2009 Bonnier Publications