Hvepse gør mariehøns til zombier

En snyltehveps hjernevasker mariehøns til at være værter for og senere aggressivt forsvare hvepsens voksende larver, viser en ny undersøgelse.

Så snart den stadig levende mariehøne har indtaget sin position oven på hvepsekokonen – som det ses på billedet – udviser insektet aggressiv adfærd over for angribere, for eksempel ved at fægte med benene. Forskere har en teori om, at den spjættende adfærd skyldes gift, som er blevet til overs i mariehønens krop, efter at larven er kommet ud og har bygget sin kokon.
Mathieu Bélanger Morin
Så snart den stadig levende mariehøne har indtaget sin position oven på hvepsekokonen – som det ses på billedet – udviser insektet aggressiv adfærd over for angribere, for eksempel ved at fægte med benene. Forskere har en teori om, at den spjættende adfærd skyldes gift, som er blevet til overs i mariehønens krop, efter at larven er kommet ud og har bygget sin kokon.

Snyltehvepsen Dinocampus coccinellae lægger sit æg i en mariehøne. Når tiden er inde, klækkes ægget til en larve, som efter at have udviklet sig et par dage gnaver et lille hul i mariehønens bagkrop.

Derefter spinder larven en kokon mellem benene på mariehønen, hvis krop bliver liggende oven på kokonen, mens larven gennemgår sin forvandling.

Snyltehvepsen Dinocampus coccinellae gør på dette arkivfoto klar til at lægge et æg i en mariehøne. Mariehønen er lammet af hvepsens gift.

I en nylig undersøgelse i tidsskriftet Biology Letters bemærker forskere, at mariehønsene i nogle tilfælde overlever larvens tilsynekomst, og i disse tilfælde "hjernevasker" larven af D. coccinellae insektet til at forsvare den sårbare kokon mod rovdyr, siger Jacques Brodeur, der er biolog på University of Montreal i Canada og medforfatter til undersøgelsen.

"Snylteren overtager styringen med sin værts adfærd. Derfor kalder vi det bodyguard-manipulation," siger Jacques Brodeur, der har samarbejdet med ph.d.-studerende Fanny Maure.

En ormelignende hvepselarve kommer ud af sin mariehønevært.

Ikke alle de hvepseinficerede mariehøns dør

Selv om de fleste snyltere ender med at dræbe deres vært, fik tingene ifølge undersøgelsen en mere "atypisk udgang" for de hvepseinficerede mariehøns. En del mariehøns overlever således deres "grumme" skæbne. For eksempel observerede Jacques Brodeurs hold i feltforsøget, at 30 til 40 % af de inficerede mariehøns levede, efter at de unge hvepse var udklækket, nogle individer lagde endda senere deres egne æg.

Værtsinsektet er i stand til at overleve, fordi hvepselarven kun ernærer sig på vævstyper som f.eks. fedt, der ikke er livsvigtigt for mariehønens overlevelse, siger forskerne.

I laboratoriet satte Jacques Brodeur og hans kolleger rovinsektet guldøje ned i petriskåle, der enten indeholdt kokoner dækket af levende mariehøns, andre kokoner dækket af døde mariehøns eller kokoner uden mariehøns til at beskytte sig.

Resultaterne viste, at guldøjerne havde mindre held med at angribe kokoner, der var beskyttede af de "zombieficerede" mariehøns.

Den tid, en hvepselarve manipulerede en mariehøne til at beskytte dens kokon, svingede også fra insekt til insekt. I nogle tilfælde var mariehønen på vagt, indtil larven kom ud af sin kokon som ung hveps. I andre tilfælde var mariehønen kun under hvepsens kommando i nogle få dage, bemærker Jacques Brodeur.

Holdet fandt, at hvepselarver, der brugte mere tid og energi på at styre deres mariehøne-bodyguarder, selv lagde færre æg som voksne end de larver, der ikke gjorde det.

Det er første gang, forskere har påvist en sammenhæng mellem værtsmanipulation og fertilitet, siger han.

Deltag i månedens pletskud

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.

Nyt blad på gaden

Følg blandt andet en ekspedition til toppen af K2 og find ud af hvorfor hunde er så forskellige.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic. Tilmeld her:

Illustreret Videnskab

To smukke døgn i Yosemite National Park

Se denne fantastiske time-lapse video fra Yosemite National Park i USA.

Vind billetter til fotoudstilling

Vind VIP-billetter til åbningen af NG-fotograf Steve McCurrys fotoudstilling i Øksnehallen i København.

Historie

Nobelprisen: De 10 mest oversete kandidater

Historien rummer mange eksempler på, at selv store mænd og kvinder kan blive overset.

Få en vejrstation i lækkert design

Klædt på til foråret? Få styr på vejret med en vejrstation og et abonnement.

Stem