VIDEO: Nuttet ny blæksprutteart "spøger" på havbunden

Den blege ottearmede sprutte er højst sandsynligt den dybest levende blandt sin familie af bløddyr.

7. marts 2016 af Christine Dell'Amore

Dybhavet afslører jævnligt nye arter. Og den seneste i rækken er noget så ejendommeligt som en bleg og spøgelseslignende blæksprutte.

Under en mission nær Hawaii, sendte en fjernstyret undervandsrobot fra forskningsskibet Okeanos Explorer, for nylig levende billeder op til videnskabsfolkene, 4.300 meter over havbunden.

Blæksprutte sætter ny bundrekord

Zoolog Michael Vecchione fra Smithsonian Institution var blandt de heldige som overværede synet fra dybet live: "Jeg vidste med det samme, at vi var vidne til noget, som ikke har været videnskabeligt dokumenteret før".

Dyret er sandsynligvis ikke blot en helt ny art, men også særegen på et andet område. Nemlig det dybest levende ottearmede bløddyr - en gruppe som inkluderer blæksprutter - uden finner. I følge Vecchione har langt de fleste bløddyr i dybhavet med otte arme finner.

Forskere finder spøgelseslignende sprutte dybt under havet SE: Videnskabsfolk overrasket af ny blæksprutte på mere end fire kilometers dybde i Stillehavet nær Hawaii. Video: NOAA Office of Ocean Exploration and Research.

Spøgelsesblæksprutte er skabt til dybet

Selv om holdet kun fik en kort video af blæksprutten, mens den langsomt bevægede sig rundt, syntes dyret at have tilpasset sig livet på meget dybt vand.

Den geleagtige krop går i fint spænd med dybets sparsomme fødeudvalg, da opbygning af muskler kræver meget energi. Dens blege udseende tyder på total mangel af pigment - som er nytteløst i det kulsorte mørke fire kilometer under overfladen.

Blækspruttens syn fejler øjensynligt intet, da det lille spøgelse søgte væk fra undervandsrobottens lyskaster.

LÆS MERE: Sære havdyr, du ikke anede eksisterede

Måske er du interesseret i ...

Læs også