Stribet blæksprutte har specielt sexliv

Sjælden blæksprutte foretrækker at blive snavet i gulvet frem for at blive spist levende under parringen.

18. april 2016

Hos de fleste ottearmede blækspruttearter æder hunnen ofte sin partner efter parring.

For at undgå at blive spist “springer hannen typisk op på toppen af hunnen, hvor de parrer sig i en stilling, hvor han er så langt væk fra hendes mund som muligt, og når de er færdige, flygter han,” siger havbiolog Richard Ross fra California Academy of Sciences.

Mund-til-mund metoden

Denne adfærd var så accepteret af videnskaben, at havbiolog Arcadio Rodaniches forskning enten blev afvist eller ignoreret, da han i 1982 meddelte at have fundet en art, der parrede sig mund til mund og levede sammen mellem parringsakterne.

Nu har Richard Ross og Roy Caldwell fra University of California avlet og studeret denne sjældne blæksprutte – som på engelsk kaldes larger Pacific striped octopus, og som endnu ikke har et latinsk navn – og de bekræfter, hvad Arcadio Rodaniche fandt.

Denne art deler huler og måltider, hvorimod de fleste andre blæksprutter lever alene (og ofte er kannibaler).

Sex ud fra armslængde-princippet

Arten parrer sig nærmest dagligt, og hunnerne lægger æg over flere måneder. Hos de fleste andre arter dør hunnerne efter opfostring af et kuld.

Og selvom de fleste blæksprutter parrer sig varsomt med armslængdes afstand, parrer denne art sig med deres munde tæt presset sammen, som om de kysser (ovenfor).

Der er formodentlig meget, vi endnu ikke ved om blæksprutter: Der findes mere end 300 arter i verdens have, og mange er aldrig blevet studeret.

LÆS MERE: Dyrenes vildeste scoretricks

Fakta

Levested: Stillehavet ved den centralamerikanske kyst.

Status: Ikke bedømt.

Fascinerende fakta: Larger Pacific striped octopus er kendt som “har­lekin” på grund af dens mønstre og farver; her en hun (øverst) og hendes mage.

Måske er du interesseret i ...

Læs også