VIDEO: Kaskelothval spottet i Øresund

En 12-15 meter lang kaskelothval har aflagt et sjældent besøg i farvandet mellem Danmark og Sverige. “Det er et syn, som aldrig vil forsvinde fra min nethinde,” siger en ekspert, der fangede kæmpehvalen på nært hold.

10. maj 2016 af Andreas Ebbesen Jensen

Stig Rotsgaard og hans venner fik sig noget af en overraskelse, da de i går begav sig ud på årets første sejltur fra Hornbæk havn i Øresund.

På vej mod svenske Höganäs stødte de nemlig på en yderst sjælden gæst i sundet mellem Danmark og Sverige: en 12-15 meter lang kaskelothval.

“Den lå helt roligt i overfladen med snuden mod Helsingør og åndede stillede og roligt med blåst med fint springvand på,” siger Stig Rostgaard, der til daglig arbejder for Fiskeøkologisk Laboratorium, til Helsingør dagblad.

"Et helt fantastisk syn"

Kaskelothvalen er verdens største tandhval. Hannerne kan blive op til 20 meter og veje op til ca. 55 ton. De foretrækker store dybder, og dukker derfor normalt ikke op i et farvand som Øresund.

Det fortæller chef for Øresundsakvariet Jens Peder Jeppesen til Danmarks Radio Nyheder, der står bag videoen af kaskelothvalen øverst i artiklen.

“I Øresund er det helt ekstremt sjældent at se en kaskelot, og at se den på sin egen hjemmebane er helt fantastisk, og det er et syn, som aldrig vil forsvinde fra min nethinde," siger han og fortsætter.

“Jeg synes, man skal tage ud og kigge efter den, for det er en stor oplevelse at se så stor en hval.”

Måske er du interesseret i ...

Læs også