Hvalfangst ved Antarktis fortsætter

Internationale bestræbelser på at indføre nye, fælles regler for hvalfangst er strandet, og det efterlader mulighed for, at hvalfangere kan fange op til ca. 1500 hvaler pr. år – herunder hvaler i et antarktisk beskyttelsesområde.

7. juli 2010 af Brian Handwerk, National Geographic News

Den internationale hvalfangstkommission (IWC) har holdt sit årlige møde i Agadir i Marokko, og emnet for de følsomme drøftelser har været forslag, der ville have tilladt en begrænset genoptagelse af kommerciel hvalfangst – men under streng overvågning af IWC og med kvoter, der kunne have begrænset det nuværende antal af drab.

“Efter en tre år lang proces og intense forhandlinger med stærkt modsat rettede synspunkter brød det hele sammen til sidst,” siger Howard Rosenbaum, der er chef for Ocean Giants Program under Wildlife Conservation Society, en ikke-kommerciel naturbeskyttelsesorganisation med base i New York.

“Nu er det uvist, hvordan vi kommer videre. I mellemtiden ser det ud til, at situationen forbliver uændret,” siger Howard Rosenbaum, der desuden er medlem af IWC’s videnskabelige komité.

Det betyder, at de tre hvalfangernationer – Japan, Island og Norge – vil fortsætte med videnskabelig og anden ureguleret hvalfangst.

Disse lande har tilsammen dræbt 30.000 hvaler, siden der i 1986 blev indført et stop for kommerciel hvalfangst.

Slut med beskyttelsesområde?

Beskyttelsesområdet Southern Ocean Sanctuary er tilsyneladende et af de store punkter, der har stået i vejen for bestræbelserne på at finde et kompromis på denne uges møde.

I 1994 udpegede IWC Southern Ocean Sanctuary – et 50 millioner km2 stort farvand omkring Antarktis – til et livsvigtigt beskyttelsesområde mod kommerciel hvalfangst. De fleste hvaler i verden søger føde i disse farvande.

Men japanerne vil ikke anerkende reservatets status og dræber regelmæssigt mange hvaler i disse farvande, en praksis, der har fået Australien til at indbringe sagen for Den Internationale Domstol.

Hvalfangerne havde håbet at bevare en vis adgang til beskyttelsesområdet, men for nogle naturfredningsfolk var det ensbetydende med, at der ikke ville blive nogen aftale.

“Vi ved, at når vi har ladet hvaler være i fred på steder, hvor de ikke er blevet jaget, har reservaterne været effektive hjælpemidler til at sikre en genopretning af hvalbestande,” siger Howard Rosenbaum.

“Derfor er der et ønske om at gøre reservatet virkelig effektivt, så hvalerne kan slippe for at blive jaget de steder, hvor de søger mest føde [som f.eks. Southern Ocean Sanctuary], såvel som på ynglepladser og andre vigtige levesteder.”

Japansk hvalfangst vækker hadske følelser

Japan tegner sig for broderparten af hvalfangst til videnskabelig forskning, selv om mange af disse hvaler i realiteten kan ende på middagsborde i stedet for i laboratorier.

I 2009 fandt forskere ved Oregon State University i USA således ud af, at noget kød i en sushirestaurant i Los Angeles kom fra en hval, der efter al sandsynlighed var dræbt i forbindelse med japansk “videnskabelig” hvalfangst.

Japanske hvalfangere hævder, at bestandene godt kan bære de nuværende fangstkvoter, og at forskningen ikke understøtter behovet for et totalt forbud mod hvalfangst.

Ifølge Associated Press mener mange japanere desuden, at de stærke følelser mod hvalfangst skyldes kulturelle fordomme mod Japan.

I 2008 sagde Shigeko Misaki, tidligere talsmand for den japanske hvalfangstsammenslutning, at kampagnen mod hvalfangst var gået for vidt.

“Det er næsten blevet religion, at hvaler er det eneste symbol på det marine økosystem,” sagde hun. “Folk, der går ind for denne religion, mener, at alle japanske mennesker er onde, fordi vi dræber hvaler.”

Måske er du interesseret i ...

Læs også