Hajfinner falder i popularitet

Bestanden af hammerhajer, makohajer og tigerhajer er nærmest ikke-eksisterende, hvilket skyldes grumme fangstmetoder pga. efterspørgselen på hajfinner i primært Kina.

18. marts 2015

Efterspørgelsen på hajfinner falder i Kina

Efterspørgslen på hajfinner til suppe har i løbet af de sidste 30 år fået nogle hajbestande til næsten at forsvinde. Det gælder blandt andet hammerhaj, makohaj og tigerhaj. Men ifølge en ny rapport fra naturbevaringsorganisationen WildAid kan der være nye boller på suppen for havets toprovdyr, idet efterspørgslen på det største hajfinnemarked, Kina, er faldende.

Brutale fiskemetoder præger hajfinnehandlen

Efter international kritik har mange lande forbudt hajfinnefiskeri, som er en fiskemetode, hvor man fanger hajer, skærer deres finner af og smider dyrene tilbage i havet til den visse død. Nogle lande har helt forbudt at fange hajer kommercielt.

I Sydkina, som er centrum for hajfinnehandlen, er salget faldet med 82% siden 2012. Det er et skridt i den rigtige retning, væk fra grusomhed og for bevaring, siger Samantha Whitcraft, der er hovedforfatter på den nye rapport.

Måske er du interesseret i ...

Læs også