Hajer bruges til virusbekæmpelse

Hajer er ikke kun hårdføre udvendig. Et kolesterollignende stof i hajer, der kaldes squalamin, skal bruges til at bekæmpe sygdomme blandt mennesker.

20. september 2011 af Christine Dell'Amore, National Geographic News

Et kolesterollignende stof, der findes i forskellige småhajers væv, har vist sig at bekæmpe flere virusser, der er skyld i vanskeligt kurerbare sygdomme blandt mennesker som f.eks. dengue-feber og hepatitis. Det fortæller en ny undersøgelse.

Stoffet, der kaldes squalamin, testes allerede på mennesker som et middel mod kræft og øjensygdomme, og flere hundrede mennesker har prøvet det uden at få større bivirkninger.

Den nye undersøgelse afslører, at squalamin også kan afbryde en virus' livsforløb og forhindre den i at formere sig i både vævskulturer og levende dyr.

Der findes masser af medikamenter til behandling af bakterieinfektioner, men kun få lægemidler, der er effektive mod virusser. De eksisterende antivirusmidler er meget specialiserede og målrettede en enkelt virusstamme, men stammerne kan nemt mutere og blive resistente over for medicinen.

"Det er en helt ny metode til behandling af virussygdomme," siger lederen af undersøgelsen, Michael Zasloff, der er direktør for kirurgisk immunologi på transplantationsinstituttet på Georgetown University Hospital i USA.

"Det er meget tænkeligt, at vi vil kunne kurere flere sygdomme, som vi [for øjeblikket] behandler som kroniske infektioner."

"Lyst øjeblik" for hajbaseret antivirusmedicin

Michael Zasloff opdagede squalamin i 1993, mens han ledte efter antibakterielle stoffer i hajer, der er immune over for visse sygdomme, heriblandt alle virusser.

Han opdagede, at squalamin, der "ikke lignede noget andet, der nogen sinde var blevet beskrevet eller opdaget", hæmmer væksten af blodkar, og det tyder på, at molekylet potentielt set kan forhindre kræftceller i at formere sig.

Forskning på mennesker førte sidenhen til Michael Zasloffs "lyse øjeblik", hvor han indså, at squalamin også kan uskadeliggøre virusser, siger han.

"Jeg kunne se, [hvordan det virker mod virusser], næsten som om det var en film," husker han.

Squalamin er et positivt ladet molekyle, så når det trænger ind i en celle, klæber molekylet straks "som velcro" til cellens indvendige membraner, der har negative ladninger, siger Michael Zasloff.

Derved får squalamin eventuelle positivt ladede proteiner, der er bundet til cellemembranen, til at "springe af", et indgreb, der ikke skader cellen, bemærker Michael Zasloff.

Når en virus trænger ind i en celle, forventer den, at disse proteiner er til stede på cellemembranen. Uden dem kan virussen ikke formere sig.

"Videnskaben kender ikke noget andet stof, der har den virkning. Det er en bemærkelsesværdig egenskab," siger Michael Zasloff.

Og tilsyneladende en, der har hjulpet hajerne i hundreder millioner af år og måske kan forklare dyrenes succes i evolutionen.

Hajens "antivirusforsvar har været helt usædvanligt", siger Michael Zasloff. "Den har udviklet et meget bemærkelsesværdigt immunsystem og holdt fast i det."

Squalamin virker mod menneskevirusser

I undersøgelsen hæmmede squalamin infektioner med dengue-febervirus i menneskelige blodkarceller og infektioner med hepatitis B og D i menneskelige leverceller – uden at det gik ud over nogen hajer. Hajvæv er ikke længere nødvendigt for fremstillingen af squalamin, der siden 1995 har været fremstillet kunstigt i laboratorier.

Michael Zasloff og hans kolleger opdagede desuden, at squalamin hæmmede gul feber og virusserne EEEV (eastern equine encephalitis virus) og MCMV (murine cytomegalovirus) i forsøgsdyr. I nogle tilfælde blev forsøgsdyrene helt raske, fortæller undersøgelsen, som blev offentliggjort i denne uge i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

Eksisterende squalamin-præparater kan kun trænge ind i celler, der har "kemiske porte", som lader dem komme ind. Det gælder f.eks. cellerne i blodkar, kapillærer og lever. Men et squalamin-præparat vil i teorien kunne skræddersys til at bekæmpe et bredt udsnit af virusser i andre celletyper, siger han.

Resultaterne "lyder lovende" som antivirusmedicin, siger Todd Rider, der er seniorforsker på Massachusetts Institute of Technologys Lincoln-laboratorium og afdeling for komparativ medicin.

"Indtil videre har forskerne tilsyneladende vist, at squalamin er aktivt mod seks virusser, men de har også fundet, at det kan have en vis giftighed og andre bivirkninger i forhold til visse celletyper i doser, der svarer nogenlunde til dem, der er nødvendige for at være virksomme mod virusser," siger Todd Rider i en e-mail.

"Det bliver interessant at se, hvilke andre virusser squalamin er eller ikke er effektivt mod, og om antiviruseffekten kan opnås uden giftvirkning i enhver form for væv."

Undersøgelsens leder, Michael Zasloff, siger dog, at alle stoffer har en vis giftighed, og at kliniske forsøg vil afsløre, hvor sikkert lægemidlet er for mennesker.

Ud fra det nuværende kendskab til dets sikkerhed spår Michael Zasloff, at kliniske antivirusforsøg på mennesker vil blive påbegyndt om et års tid.

Hajer har gemt på squalamin i deres krop i 700 millioner år, tilføjer han. "Nu er det en gave til os."

Måske er du interesseret i ...

Læs også