Fly males med hajhud

Malingen med hajhud skal hjælpe fly og skibe med at spare brændstof. Malingen vil måske også kunne øge effektiviteten i vindkraft.

Hajer har i over 400 millioner år været skoleeksempler på effektivitet og har indgydet ærefrygt og givet stof til skrækfilm. Nu giver en af hemmelighederne til deres lange succes – skællet skind, der kan modstå mikroorganismer – inspiration til biomimetik (videnskab, der imiterer naturen).

Alle hajer har overlappende skæl, eller dentikler (billede), der er så ru, at bakterier ikke kan leve i dem, siger ingeniør Anthony Brennan fra University of Florida i USA. I hans virksomhed, Sharklet Technologies, efterligner man hudens unikke mønster, så man kan forhindre bakterier i at vokse på produkter til medicinsk brug.

Dette mønster ligger også til grund for en maling fra det tyske forskningsinstitut Fraunhofer IFAM. Malingen kan måske snart hjælpe fly og skibe med at spare brændstof. Fortsætter udviklingen, vil malingen også kunne øge effektiviteten i vindkraft.

Måske er du interesseret i ...

Læs også