Verdens hurtigste dyr

En af de helt store katte, geparden, har udraderet verdensrekorden i 100 m-løb med en tid på 5,95 sekunder, som får Usain Bolts verdensrekord på 9,58 sekunder til at ligne en magelig spadseretur.

Sarah, en gepard fra Cincinnati Zoo i USA, løb et rekordhurtigt 100 m-løb den 20. juni i år.
Ken Geiger, National Geographic
Sarah, en gepard fra Cincinnati Zoo i USA, løb et rekordhurtigt 100 m-løb den 20. juni i år.

Hvor hurtigt kan en gepard løbe?

Hvis du troede, at den olympiske guldmedaljevinder i 100 m-løb, Usain Bolt, var hurtig, kan du godt tro om igen. Cincinnati Zoos 11 år gamle gepard, Sarah, har sat ny verdensrekord med tiden 5,95 sekunder, og er dermed verdens hurtigste dyr.

Første gang, Gepard Sarah gjorde sig fortjent til titlen som verdens hurtigste landpattedyr, var i 2009, da den tilbagelagde 100 m på 6,13 sekunder og slog den tidligere rekord, der var sat af en sydafrikansk hangepard ved navn Nyana i 2001.

Sarah udraderede alle 100 m-tider, da den tidligere i år blev noteret for 5,95 sekunder. Dens 100 m-løb var næsten fire sekunder hurtigere end den olympiske 100 m-mester, Usain Bolt fra Jamaica, hvis hurtigste tid på samme distance er 9,58 sekunder. Den lynhurtige gepards tophastighed blev målt til 98 km/t.

Gepard med fart

Kameraer filmede rekordløbet, som Gepard Sarah gennemførte i første forsøg, mens den jagtede en "hare" i form af en lådden tøjhund på en specialkonstrueret bane, der er godkendt af et kontrolorgan under USA's atletikforbund.

Video: Gepard Sarah sætter ny 100 m-rekord, se verdens hurtigste dyr

"I Cincinnati Zoo er det vores mål hver eneste dag at give hver besøgende en oplevelse af naturens dyreliv heriblandt de store katte, og intet giver en større oplevelse end at se en gepard strække helt ud i vores Cheetah Encounter. Vi er meget stolte af Gepard Sarah, vores verdensrekordholder, fordi hun er en fremragende ambassadør for sine gepardslægtninge ude i naturen," siger Thane Maynard, der er chef for Cincinnati Zoo & Botanical Garden i USA.

"Cincinnati Zoo har støttet bevaringen af geparder i Afrika i over 20 år, og heldigvis er geparden den art, der har en mulighed for at løbe fra sin egen udryddelse."

Gepard Sarah og de fire andre geparder i Cincinnati Zoo, der indgår i projektet Cat Ambassador Program, var på besøg i den zoologiske haves regionale gepard-yngleanlæg som led i et projekt, der vil blive beskrevet i en artikel i novembernummeret af magasinet National Geographic, hvor man også vil kunne se banebrydende højhastigheds fotooptagelser af geparder i bevægelse, så man virkelig får vist hvor hurtigt en gepard kan løbe.

Gepard med tophastighed

Geparder er byggede til fart. Takket være den smidige rygsøjle kan deres forben strækkes langt frem for hvert skridt, hvilket gør dem i stand til at tilbagelægge mellem 6,1 og 6,7 m pr. skridt, omtrent samme distance som for en væddeløbshest. De store katte svæver over jorden i over halvdelen af den tid, de løber. Deres kløer er hårde og skarpe som knopper, og det giver dem et fremragende fodfæste, når de løber.

Geparder er truede, og den samlede bestand i verden er skrumpet fra omkring 100.000 i 1900 til anslået 9000 til 12.000 geparder i dag. Cincinnati Zoo er blevet døbt "verdens gepardhovedstad" på grund af dens bevaringsindsats ved hjælp af undervisning, offentlig formidling og yngleprojektet for geparder i fangenskab. I alt er der født 64 gepardunger i Cincinnati.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic.

Tilmeld og modtag hver uge:

  • Underholdende videoer
  • De nyeste artikler
  • Ugens galleri

Nyt blad på gaden: Arven fra Gandhi

I det nye National Geographic nr. 8/2015 får du blandt andet en helt ny vinkel på Indiens store leder, Gandhi, der førte landet til selvstændighed i 1947.

Fotokonkurrence: Læsernes Pletskud

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet. Der er et nyt tema hver måned.

Illustreret Videnskab
Historie
National Geographic

Copyright © 2009 Bonnier Publications