Paradisfuglene danser for kærligheden

Galleri: For paradisfuglen i Ny Guinea betyder sexede dansetrin alt, når det modsatte køn skal kurtiseres. Fotografen Tim Lamans har taget en række fantastiske billeder af de mærkværdige fugle og deres skøre parringsritualer.

21. september 2015

Ny Guineas paradisfugle er unikke og majestætiske små væsener. De er kendte for deres evne til at tiltrække deres mager med deres ekstraordinære glansfulde og flotte fjer, som de viser frem i balletlignende danse.

De er meget svære at finde i regnskoven, men det er lykkedes fotograf Tim Laman at fange fantastiske øjeblikke med disse enestående fugle.

Bag om fotografen Tim Laman Tim Laman er naturfotograf og feltbiolog. Han er opvokset i Japan, hvor han brugte meget tid i bjergene og på havet.

Hans nysgerrighed og interesse for livet i regnskoven, førte ham til Borneo i 1987. Efter flere års regnskovsforskning og en ph.d. i biologi fra Harvard begyndte han i stedet at fotografere, da han mente, at han bedre kunne formidle budskabet om at beskytte og bevare regnskoven via sine fotografier.

Tim Lamans projekt med paradisfuglene er hans mest ambitiøse, og han har forsøgt at dokumentere hele den ekstraordinære fuglefamilie. I løbet af projektet har han været på 12 måneders feltarbejde i Ny Guinea-regionen i løbet af seks år.

Fakta om Tim Laman

Læs mere på: www.timlaman.com

Måske er du interesseret i ...

Læs også