Menneskeskabt elektronik slår fugletræk ud af kurs

Et fugleforsøg, der gik skævt, har givet forskere foruroligende indsigt i den skadelige påvirkning fra bredbåndsstøj i byområder. Fugletræk bliver slået ud af kurs, men hvad er konsekvensen for menneskers sundhed?

19. september 2014 af Susan McGrath - Daily News

Rødhalsene ændrer adfærd

Mouritsen, der er ekspert i dyrs navigeringsevne, havde kørt hele apparatet i stilling: finansiering, laboratoriefaciliteter, studentermedhjælpere, avancerede instrumenter. Men til Henrik Mouritsens forfærdelse nægtede forsøgets hovedpersoner, fuglene (rødhalse), at samarbejde.

Der var gået kuk i fuglenes naturlige trækadfærd – som ellers var veldokumenteret, helt afgørende for forsøgets udformning og den mindste af Henrik Mouritsens overvejelser, før han gav sig i kast med projektet.

Det tog Henrik Mouritsen og hans kolleger tre år at finde en forklaring på fuglenes tilsyneladende afvigende adfærd. Men undervejs gjorde forskerne en foruroligende opdagelse – en, der har stor betydning for såvel sangfuglenes overlevelse som for den menneskelige sundhed.

Her er forklaringen på, hvordan gåden blev løst.

Forvirrede fugle og forskere

Henrik Mouritsens forskning udspiller sig omkring to træhytter og to hold rødhalse, der allerede er utålmodige efter at flyve nordpå i ly af natten. Det ene hold fugle fungerer som kontrolbestand. Det andet udsættes for forskellige påvirkninger i løbet af eksperimentet.

Inde i hytterne lukkes rødhalsene ind i nogle særlige bure, der kaldes Emlen-tragte. Tragtene er forede med termopapir, der registrerer fugleføddernes kradsen, mens fuglene klatrer op for at komme ud af tragtene. I mangel på andet at navigere efter, i dette tilfælde solen og stjernerne, orienterer fuglene sig efter Jordens magnetfelt, som de kan sanse gennem hytternes trævægge. Idet de forsøger at slippe ud, sætter fuglene af i en nordlig retning og efterlader samtidig deres aftryk på papiret.

Eller rettere, det havde de gjort i tusindvis af tidligere eksperimenter, heriblandt Henrik Mouritsens egen ph.d.-forskning, der blev udført ude på landet i Danmark. Men denne gang gik det helt skævt for fuglene.

Rødhalsene havde tilsyneladende ingen anelse om, hvilken retning der var nord. ”Fuglene hoppede i mere eller mindre tilfældige retninger hvert forår og efterår i tre år,” siger Henrik Mouritsen. Forbløffelse blev afløst af desperation. Forskerne ændrede ved rødhalsenes foder, deres bure, formen på burene, belysningen og perioderne med dagslys. Men det havde ingen indflydelse på tilfældigheden af fugletæernes aftryk inde i tragtene.

Så foreslog en af studentermedhjælperne, Nils-Lasse Schneider, at bruge Faraday-bure af aluminium. Et Faraday-bur er i det store hele en metalkasse, der er elektrisk forbundet til jorden. Buret blokerer ikke for Jordens kraftige, konstante magnetfelt, men det ville virke som en afskærmning over for svagere, vekslende elektromagnetiske felter som dem, der frembringes af elektriske apparater og elektronik.

”Tre år tidligere ville jeg bare have smilet ad sådan et forslag,” erkender Henrik Mouritsen. I stedet installerede de Faraday-bure af aluminium i hytterne og gav dem jordforbindelse via ledninger, der var skruet fast på ydersiden. Endnu engang satte forskerne rødhalsene ind i Emlen-tragtene. Mirakuløst – sådan forekom det Mouritsen – satte rødhalsene af mod nord.

Forskerne, som på det tidspunkt var tre år efter tidsplanen, kastede sig nu ud i hjerneeksperimentet. De identificerede ”N-klyngen”, en del af rødhalsens forhjerne, som det sted, hvor den magnetiske kompasinformation bliver bearbejdet i fuglenes hjerne. Denne opdagelse offentliggjorde de i Nature i 2009.

Men den besynderlige afvigelse i adfærd, der blev løst ved hjælp af Faraday-burene, havde forskerne stadig ikke fundet en forklaring på.

Foto: Andrew Parkinson, CORBIS

Radiobølger ændrer fuglenes adfærd

Selv om påvirkningen fra svage elektromagnetiske felter har været et stærkt omdiskuteret emne – blandt andet i forbindelse med mobiltelefoners sikkerhed – fandtes der ikke nogen pålidelige videnskabelige beviser på, at svage elektromagnetiske felter skulle påvirke dyrs adfærd.

Hvis burene derudover fungerede, fordi de skærmede for forstyrrende kilder til svag elektromagnetisk aktivitet, hvorfor havde uafskærmede hytter andre steder så tidligere fungeret uden Faraday-bure? Havde noget ændret sig?

Efter at have afsluttet deres hjerneeksperiment besluttede Nils-Lasse Schneider og Henrik Mouritsen at udføre et hurtigt forsøg. Over en periode på nogle dage fik de nogle studerende til at lukke rødhalse ind i begge hytter. Uden at de studerende vidste noget om det, afbrød og tilsluttede forskerne med mellemrum burenes jordforbindelse i begge hytter.

De studerende, der observerede rødhalsene, så ikke noget mønster i fuglenes evne eller manglende evne til at orientere sig mod nord. Så afslørede Nils-Lasse Schneider og Henrik Mouritsen det tidsskema, de havde fulgt, da de skiftevis tilsluttede og afbrød jordforbindelsen til de skærmende bure – og det passede perfekt med fuglenes adfærdsmønster. En enkelt skrue, der blev spændt eller løsnet, var nok til at tænde og slukke for fuglenes orienteringsevne.

Opdagelsen ansporede forskerholdet, som nu begyndte at måle de elektromagnetiske forstyrrelser inde i hytterne med og uden afskærmning. Den støj, der blev målt i de uafskærmede hytter, lå frekvensmæssigt i bredbåndsområdet, svarende til AM-radiobølger, og den var svag – mellem 100 og 1000 gange under de grænser, som Verdenssundhedsorganisationen WHO har fastsat for at beskytte den menneskelige sundhed. Ikke desto mindre var det tilsyneladende nok til at sætte fuglenes magnetiske kompas ud af funktion.

For at tilføre eksperimentet yderligere bevis udsatte forskerne med vilje de afskærmede hytter for svag bredbåndsstøj. Forstyrrelser, som ikke var kraftigere end AM-radiobølger, var nok til at slukke for fuglenes magnetiske kompasser.

”Kraftig påvirkning af sangfugle”

Forskerne var fulde af forundring. ”Vi kunne se, at sangfuglene blev påvirket kraftigt, men ikke desto mindre når milliarder af trækkende sangfugle frem til deres destinationer hvert år,” siger Henrik Mouritsen. ”Og man kan lytte til AM-radio overalt. Så hvordan kunne disse signaler være forstyrrende for fuglene?”

I foråret 2005 var professor i neurosensoriske videnskaber, Henrik Mouritsen, ved at fortvivle. Han havde netop iværksat en stor undersøgelse af, hvilken del af hjernen en trækfugl bruger, når den orienterer sig i forhold til Jordens magnetfelt.

Forskerne tog deres eksperiment ud af byen. Midt ude på en mark uden for Oldenburg, langt fra alt elektrisk og elektronisk udstyr, gennemførte de deres eksperiment en gang til. Støjniveauet i de uafskærmede hytter på marken svarede til niveauet i de afskærmede hytter i Oldenburg. Fuglene lettede mod nord.

Selv om de næsten ikke selv kunne tro det, havde forskerne fundet deres svar. Svag elektromagnetisk støj i bredbåndsområdet – den slags, som byområder i dag er oversvømmede af – kan sætte et livsvigtigt redskab ud af kraft, som trækkende sangfugle bruger til at finde vej mellem deres opholdssteder på forskellige tidspunkter af året.

Opdagelsen af, at byområder kan forstyrre evnen til at finde vej, kan måske være med til at forklare den foruroligende nedgang i bestandene af trækkende sangfugle, siger Henrik Mouritsen.

Den er også det første videnskabelige bevis på, at svage, menneskeskabte elektromagnetiske felter kan påvirke en biologisk proces.

Konsekvenser for menneskelig sundhed?

Hvilke apparater bidrager til støjen? På baggrund af de målte frekvenser kan Henrik Mouritsen sige, at støjen ikke skyldes mobiltelefoner eller højspændingsledninger – men derudover kan han ikke komme det nærmere. Listen over mulige støjkilder er næsten endeløs. Alene universitetsområdet i Oldenburg huser alt fra mikrobølgeovne til skanningelektronmikroskoper.

Takket være opdagelsen vil det måske på et tidspunkt blive muligt at udelukke brugen af de frekvenser, der viser sig at forstyrre fuglenes navigationsevne. Henrik Mouritsen er glad for, at hans forskerhold på den måde har kunnet bidrage til fuglevidenskaben.

Hvad konsekvenserne for den menneskelige sundhed angår, lyder det nøgternt fra Henrik Mouritsen: ”Det er ikke mit interesseområde. Vi faldt over disse sammenhænge ved et tilfælde. Jeg har ikke tænkt mig at gå videre med resultatet – men andre er velkomne.”

Måske er du interesseret i ...

Læs også