Hvilken fugl flyver længst?

Hvert år tager mange fugle på lange træk. Men hvilken fugl flyver egentlig længst?

8. august 2014

Den lille, elegante fugl havternen, Sterna paradisaea, som blandt andet yngler i Danmark, er sandsynligvis den fugl, der foretager det længste træk af alle. Selv om den vejer under 125 g, tyder ringmærkning og overvågning af fuglen på, at kolonier, der yngler i Arktis, blandt andet i Grønland, foretager et efterårstræk tværs over Atlanterhavet til Vesteuropa og videre langs Vestafrikas kyster til farvandene i Antarktis.

Med turen tilbage igen bliver det til mindst 70.000 kilometers rejse hvert år. Havternen yngler i kolonier ved kyster. I Europa findes der bestande fra den hollandske vadehavskyst og hele vejen op til Arktis, så langt der er åbent hav om sommeren. Fuglen er fredet, men ikke truet.

Måske er du interesseret i ...

Læs også