Fotoreportage: Sven Za?ek slagugle

Slaguglen er aggressiv, og kommer man for tæt på, plejer den smukke ugle at uddele hårde slag med kløerne. En af hunnerne havde dog ikke noget imod at blive fotografen Sven Za?eks muse.

22. juni 2012 af Amanda Fiegl

Sven Za?ek var ellers på jagt efter elsdyr i en kold skov i Estland, da et andet dyr fik øje på ham: en slagugle. Han stirrede ind i de sorte øjne og det hjerteformede ansigt – og fra det øjeblik var unge Sven Za?ek uigenkaldeligt fortryllet af ugler.

Snart vendte han tilbage til skoven bevæbnet til en anden form for skud. Frygtsomt strammede han sin trøjes hætte til. Uglerne, der har et vingefang på 120 cm, er nemlig kendt for at angribe med hårde slag med klørne, hvis man kommer for nær. Men den næste hunugle, han mødte, var reserveret og trak sig lidt tilbage, hver gang han gik lidt frem. Efter to måneders tavs afstandtagen var den blevet modig nok til at dykke ned efter en rødmus lige foran hans kameralinse.

Ublu som en reality-stjerne lod uglen ham fra den dag af fotografere hendes hverdagsdramaer, som de udfoldede sig i over tre år: Kurmageri blomstrede. Gnavere blev fortæret. Pippende unger voksede op. I 2010 forsvandt hun. Sven Za?ek mener, at årsagen er skovhugst i nærheden, hvor de gennemrådne træer, som uglerne bruger til at bygge rede i, bliver fjernet.

Der findes nogle få hundredtusinder slagugler i Europa og millioner i det nordlige Asien. Sven Za?ek ved, at han vil finde andre ugler, men at denne ugle var noget særligt.

Måske er du interesseret i ...

Læs også