Nyt fund: Plante- og kødædende dinosaur

En ny palæontologisk undersøgelse tyder på, at de formodet fredsommelige, kæmpestore, planteædende dinosaurer også kan have været ådselsædere og opportunister.

11. oktober 2010 af Brian Handwerk, National Geographic News

Opdagelsen af Sarahsaurus aurifontanalis, der strejfede omkring i Nordamerika for omkring 190 millioner år siden, tyder på, at i hvert fald nogle dinosaurer klarede sig mindre i kraft af dominerende adfærd og mere ved hjælp af opportunisme og en god portion held.

Et usædvanligt intakt Sarahsaurus-skelet, der er fundet i Arizona i USA, viser, at planteæderen, der levede i tidlig Jura, med sin længde på 4,3 m og sin vægt på 113 kg var mindre end sine gigantiske sauropod-slægtninge såsom Apatosaurus, der opstod senere.

Ligesom sauropoderne, der er de største dyr, som har levet på Jorden, havde Sarahsaurus en lang hals og et lille hoved. Men den nyopdagede skabning kunne også fremvise stærke tænder og en usædvanlig, klobesat hånd, der ikke var større end en menneskehånd, men ifølge palæontologer helt tydeligt var bygget til at have en enorm kraft og styrke.

"De fleste antagelser går på, at disse dyr var planteædere, men hænderne og de meget kraftige kløer åbner for nye spekulationer om, hvad de kan have brugt dem til," siger Tim Rowe, der er palæontolog på University of Texas i USA og har stået i spidsen for undersøgelsen.

"Når jeg kigger på tænderne, tænker jeg, at de kan have spist hvad som helst, de havde lyst til, og at de derfor også kan have været ådselsædere og ikke rendyrkede planteædere."

Sendte masseudryddelse dinosaurer på vandring?

Udover sit specielle udseende understøtter den nye art den ret nye antagelse, at dinosaurer blev dominerende i Nordamerika ved at udnytte de muligheder, der var, og ikke nødvendigvis ved at nedkæmpe deres konkurrenter med rå styrke.

Dinosaurer, heriblandt Sarahsaurus, menes generelt at nedstamme fra Sydamerika, som dengang var en del af det urgamle, sydlige superkontinent Pangæa. Men hvordan og hvorfor de erobrede resten af verden er mere diskutabelt.

Ud fra en aldersbestemmelse af knogler fra Sarahsaurus og to andre, tidligere beskrevne arter mener forskere, at sauropodernes forfædre udvandrede til Nordamerika i flere omgange, efter at masseudryddelsen i Trias-Jura for 200 millioner år siden havde gjort det af med dinosaurernes nordamerikanske konkurrenter.

"De invaderede ikke bare strandene," bemærker Tim Rowe.

"De måtte vente, til denne naturkatastrofe havde tømt nabolaget. Så de var opportunister, ikke totalt overlegne erobrere. For mig handler denne dramatiske historie om at komme på fode igen efter en kæmpemæssig udryddelse."

Sarahsaurus-skelettet har også sat gang i en ny analyse af eksisterende fossile brudstykker fra andre arter, siger Tim Rowe.

Eksempelvis hævder holdet nu, at der slet ikke var nogen sauropoder i Nordamerika før udryddelsen i Trias-Jura, der udslettede over halvdelen af klodens arter.

Sarahsaurus udfylder "sort hul"

Palæontolog Mark Loewen fra det naturhistoriske museum i Utah i USA, der ikke har bidraget til forskningen, er enig i, at undersøgelsen giver yderligere støtte til teorien om en senere spredning af sauropoder til Nordamerika.

Dele af teorien er ikke helt nye, men det nye materiale passer med, hvad andre har sagt, tilføjer han.

Mark Loewen siger desuden, at Sarahsaurus er en meget vigtig art, der er med til at udfylde stamtræet på et tidspunkt og et sted, hvor det indtil nu har været ret nøgent.

"Vi har ikke nogen rigtig velkendte forfædre til sauropoder fra den formation," siger han.

"Det har dybest set været et sort hul i vores viden i det vestlige USA, et sted, hvor vi ellers ved så meget om dinosaurer.

"Jeg tror, det her vil ændre, hvordan vi ser på spredningen af sauropodernes forfædre, og hvordan de udviklede sig over tid."

Slap dinosaurernes held op?

Hans-Dieter Sues, der er medforfatter til undersøgelsen, siger, at "det ganske enkelt er underligt, at vi har fundet masser af [forfædre til sauropoder] i Europa, Sydafrika, Sydamerika og endda Grønland, men i Trias, hvor der ellers er fundet utroligt mange fossiler, er der ikke fundet en eneste knogle eller tand."

"Der må have været noget, der har holdt de her fyre ude," siger Hans-Dieter Sues, der leder afdelingen for hvirveldyr-palæontologi på USA's naturhistoriske museum i Washington D.C.

"Tidligere har man ment, at dinosaurer var bedre til at tilpasse sig end andre reptiler, men nu ser det ud til, at det snarere var et spørgsmål om opportunisme" - når konkurrerende arter blev udslettet, tilføjer han.

Hvis udryddelsen i Trias-Jura var til fordel for dinosaurer, fik disse dyr deres egen bekomst 135 millioner år senere.

"Af grunde, som vi ikke kender, overlevede dinosaurerne tilsyneladende udryddelsen [i Trias-Jura] uden tab, mens en masse andre grupper uddøde," siger Hans-Dieter Sues, hvis undersøgelse blev offentliggjort 6. oktober i Internetudgaven af Proceedings of the Royal Society B.

"Det er interessant, for for 65 millioner år siden var det dinosaurernes tur til at uddø, og kun én -gruppe, fuglene, overlevede."

Måske er du interesseret i ...

Læs også