Nyopdaget mini-tyrannosaur levede i Arktis

Palæontologer har gjort et stort fund i lille størrelse i det nordlige Alaska i USA: en ny art tyrannosaur, der er omkring halvt så stor som sin nære slægtning T. rex.

20. marts 2014 af Christine Dell’Amore, National Geographic News

Den nordlige miniudgave af T. rex, som er blevet døbt Nanuqsaurus hoglundi, måler cirka 6 m fra hale til snudespids. Første del af den nyopdagede dinosaurs navn, Nanuq, betyder isbjørn på Alaskas inuitsprog og er en henvisning til tyrannosaurens status som rovdyr øverst i den sene kridttids fødekæde. Anden del af navnet, Hoglundi, er til ære for filantropen Forrest Hoglund. Det fremgår af en ny rapport, der blev offentliggjort 12. marts i det videnskabelige onlinemagasin PLOS ONE.

Palæontologerne havde nær overset N. hoglundi, da de i 2006 ledte efter en særlig type hornklædt dinosaur i Prince Creek-formationen. Mens han fjernede nogle 70 millioner år gamle klippestykker fra et hul, bemærkede palæontolog Tony Fiorillo nogle usædvanlige knogler, der lignede kraniestumper. På det tidspunkt ”havde vi dog større ting i støbeskeen, så vi skubbede det til side,” siger han, ”men nogle ting har det med at blive hængende i bevidstheden.” Senere, hjemme i laboratoriet, indså Tony Fiorillo, at han ganske rigtigt havde fundet stumper af det øverste af kraniet og af kæben fra en ny tyrannosaur.

Derudover viste flere lighedspunkter – bl.a. en karakteristisk formet kam på dens hoved – at kødæderen var en nær slægtning til T. rex, ”ikke en fjern grandfætter eller noget i den stil,” spøger Tony Fiorillo, der er ansat på Perot Museum of Nature and Science i Dallas.

Hvorfor så lille?

Selv om T. rex helt klart er ”superstjernen blandt dinosaurerne,” siger Tony Fiorillo, har der faktisk levet mange tyrannosaur-arter i Asien og Nordamerika i kridttiden. På N. hoglundis tid var klimaet i det nordlige Alaska – som dengang var del af et ældgammelt subkontinent ved navn Laramidia – en hel del varmere. Det havde en kold årstid, men der var ikke så isnende koldt som i vore dage. Dinosauren har formentlig vandret omkring i dalene mellem majestætiske, sneklædte tinder og jaget andre dinosaurer, heriblandt en art hadrosaur, mens den var omgivet af knejsende redwood-træer og blomsterklædte kyststepper, siger Tony Fiorillo, der har modtaget støtte gennem National Geographic Societys Waitt Grants-program. Også dengang var Arktis dog et barsk område, hvor mørke og lys afløste hinanden i lange perioder, og hvor der på visse årstider var knaphed på føde. Antallet af byttedyr eksploderede sandsynligvis om sommeren, men aftog i den mørke vinter, så rovdyrene ikke havde meget at æde.

Manglen på føde kan måske forklare N. hoglundis lille størrelse, eftersom et stort dyr ikke kan overleve på sparsomme fødemængder, forklarer Tony Fiorillo. Det besynderlige er imidlertid, at mange dyrearter som en generel biologisk tommelfingerregel er større ved polerne – eksempelvis er isbjørnen den største bjørneart, bemærker palæontolog Matt Lamanna fra Carnegie Museum of Natural History i Pittsburgh i USA. Grunden kan muligvis være, at store dyr taber varme langsommere end små dyr.

”Det er en ret overraskende opdagelse,” siger Matt Lamanna, der ikke har deltaget i den nye undersøgelse. ”I nutidens verden finder man overvejende store arter ved polerne, og det er interessant, hvis det viser sig ikke at holde stik i kridttidens verden.”

Dunklædt polarbeboer?

Lige så gådefuld er den nyopdagede dinosaurs levevis, men der findes dog nogle få spor. For eksempel tyder kraniets form på, at den havde et forstørret område i hjernen, som havde forbindelse med lugtesansen. Det kunne give en formodning om, at dyret – ligesom T. rex – benyttede sig meget af lugtesansen, når det skulle jage bytte. Det er også tænkeligt, at N. hoglundi i lighed med andre tyrannosaurer havde et lag dun eller fjer på kroppen. Og, siger Matt Lamanna, hvis man forestiller sig et ”sandsynligvis varmblodet dyr, der levede højt mod nord, er det rimeligt at antage, at måske var lidt tykkere end hos dets slægtninge længere sydpå.”

Trods de ubesvarede spørgsmål er der én ting, der giver et levende billede af N. hoglundi: gnavefurerne, som rovdyret for mange millioner år siden efterlod på knoglerne af sine byttedyr, der ligeledes er fundet omkring Prince Creek.

”Når man ser mærkerne efter tænderne, får man virkelig et indtryk af, hvilken slags dyr de var,” siger Tony Fiorillo, ”så er det ikke bare en samling spændende genstande.”

Måske er du interesseret i ...

Læs også